Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hjælp os med et vigtigt svar

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 16/08/2014 - 00:01

Klumme


Vi har tidligere oplyst, at vi ville gøre det, så det nye er, at der nu er sat dato på.

Vi har tidligere oplyst, at vi ville gøre det, så det nye er, at der nu er sat dato på.

 

Stort set alle net-aviser, der bringer daglige nyheder, har gennem de seneste år indført den ene eller anden form for brugerbetaling. Den hyppigste forklaring er, at annonceindtægter i et faldende marked ikke alene kan bære omkostningerne ved produktionen af kvalitets-nyheder.

 

Uafhængighed er også en vigtig del af nyhedsformidling, og at vi er uafhængige af diverse annoncører fritstiller os som nyhedsmedie. Mere om det senere.

 

Spanien i Dag udkommer med nyheder og oplevelses-artikler hver dag, året rundt. For at kunne opretholde produktionen og udvikle nye tiltag for læserne er det simpelthen nødvendigt med flere indtægter.

 

Mange måder

Andre medier har valgt forskellige måder at få abonnent-betalingen på. Nogle giver mulighed for, at man kan læse et bestemt antal artikler hver måned, andre har valgt at have specielle sektioner for de betalende abonnenter, mens nogle helt tredje har valgt at blokere artikler for ikke-betalende læsere. 

 

Vi har valgt den sidste løsning, hvor artikler vil være forbeholdt PREMIUM-abonnenterne.

 

Alle vores abonnenter vil fortsat modtage nyhedsbrevene, men muligheden for at læse mange af dagens artikler vil fremover alene være forbeholdt PREMIUM-abonnenterne.

 

Abonnementet

Prisen for at være PREMIUM-abonnent er fastsat til 18,95 euro for 90 dage svarende til 21 céntimos om dagen. Beløbene er inklusive den spanske moms IVA.

 

Vi har valgt ikke at lave nogle 'fancy' tilbud med rabatter for at tegne sig for et helt år og lignende. Når vi har lavet aftale for 90 dage – og ikke måneder – er det for at kunne gennemføre et administrativt enkelt og fleksibelt system, hvor en tilmelding midt i en måned blot kører i de kommende 90 dage.

 

Der er lyspunkter i Spaniens økonomi, men der er fortsat lang vej til, at annonce-markedet stabiliseres, og spørgsmålet er, om det nogensinde kommer tilbage til tidligere omfang. Samtidig ønsker vi fortsat at være så uafhængige af annoncører som overhovedet muligt.

 

Læsernes repræsentant

Hvis en læser er blevet dårligt behandlet af en virksomhed, vil vi blive ved med at have friheden til bringe historien - uanset om virksomheden annoncerer hos os eller ej. Eksempler herpå kan være banker, forsikringsselskaber, flyselskaber etc., som vi i mange tilfælde er gået hårdt til.

 

Spanien i Dag skal fortsat være læsernes avis. Udover de daglige nyheder og rejsebeskrivelser vil vi gerne gøre vores position som læsernes talerør og problemknuser endnu stærkere.

 

De skattemæssige forhold for danskere, som er bosiddende i Spanien, har feriebolig i landet eller kommer på ophold af længere varighed,‏ er et vigtigt fokusområde for læserne. For kort tid siden gik vi eksempelvis i kødet på Udbetaling Danmark i forbindelse med skrivelser fra kontrolteamet på ambassaden i Madrid til pensionister i Spanien.

 

I løbet af efteråret følger vi op på, om skrivelserne er blevet ændret til en mere venlig og informativ tone fra nærmest at ligne krigserklæringer.

 

At gøre alle disse ting kræver ressourcer på vores redaktion. Vi vil gerne have endnu en kvalificeret medarbejder, der blandt andet kan koncentrere sig om vigtigt forbrugerstof som eksempelvis relationerne til de spanske myndigheder, analyser, gode tip etc.
 

Hjælp os med dit vigtige svar

Vi har tidligere foretaget en undersøgelse af, hvor mange af vores abonnenter og læsere, der ville være indstillet på at betale et rimeligt beløb for at få den fulde glæde af Spanien i Dag.

 

Dengang viste det sig, at det var betydeligt over halvdelen. Men der er gået noget tid siden den undersøgelse.

 

Af hensyn til vores planlægning, beder vi dig derfor hjælpe os ved at ytre din mening på nuværende tidspunkt. Vær opmærksom på, at svaret ikke forpligter dig til efterfølgende at blive PREMIUM-abonnent.

 

21. august 2014

Vi takker for de mange, der har ytret deres mening og derudover givet mange vigtige kommentarer.

 

Vi har nu lukket for flere tilkendegivelser.

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend og en spændende fremtid sammen med os.

Torben Wilkenschildt

 

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.