Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Iberia-folk tredobler strejkedage

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 07/02/2013 - 11:03

Fly & trafik


Efter et sidste desperat forsøg på at nå frem til en aftale i går, besluttede Iberia-ansatte at udvide de bebudede strejker med yderligere t...

Efter et sidste desperat forsøg på at nå frem til en aftale i går, besluttede Iberia-ansatte at udvide de bebudede strejker med yderligere ti dage. Der er altså nu hele 15 dage i løbet af de næste to måneder, hvor flypassagerer kan få det rigtig svært.

 

Der vil være arbejdsnedlæggelser fra den 18. til 22. februar, fra den 4. til 8. marts og igen fra den 18. til 22. marts. Den sidste omgang bliver den værste, da den falder sammen med en del officielle helligdage i en række spanske provinser. Men det er slet ikke sikkert, at det bliver den sidste - ledelsen kalder situationen for ude af kontrol.

 

Ude af kontrol

Ledelsen klagede i går, at de ikke havde opnået enighed med fagforeningerne på det seneste møde, men hævder, at man har gjort alt, hvad man kunne. I en pressemeddelelse skriver ledelsen, at Ibria vil gøre alt for at hjælpe de passagerer, der måtte blive berørt af ”den fuldstændigt uforståelige reaktion fra fagforeningerne”.

 

I pressemeddelelsen står der videre, at ledelsens udspil ”overholdt alt, hvad der var indgået på et møde i et forligsinstitutionen den 17. december, hvori der indgik en nedsættelse af antallet af fyringer med 30 procent, at alle fyringer blev behandlet som førtidspensionering og en mindre lønnedgang hos det resterende personale, end tidligere krævet. Ledelsen harcelerer over, at ”truslen om et ubestemt og ukontrollerbart antal strejkedage er en uforholdsmæssig og uacceptabel trussel mod virksomheden og samfundet”.

 

Påsken er også på spil

På den anden side af konflikten mener fagforeningerne, at ledelsens seneste forhandlingsudspil ”alene havde til hensigt at splitte selskabet ad, så der om to år kun vil være 60 til 70 fly tilbage og en medarbejderstab på 6.000 til 7.000 personer, som skal arbejde under umenneskelige forhold”.

 

En talsmand for fagforbundets UGT, Francisco Rodríguez, siger, at de ansatte har besluttet at arbejde normalt i påsken, men hvis der ikke er udsigt til nye rammeaftaler, vil der komme flere strejkedage i løbet af foråret.

 

De ansatte fra det kriseramte spanske flyselskab kritiserer desuden, at aftalerne om Iberias fremtid ikke længere bliver truffet i Spanien, men derimod af moderselskabet IAG, der blev dannet efter fusionen med British Airways.

 

Rodriguez beklager, at regeringen ikke er gået ind i sagen, eftersom det handler om sikring af landets indenrigs-trafik.

 

 

Kommentarer

Påvirker en strejke hos Iberia flyvninger med Vueling? Jeg har en booking hos Vueling på en af strejkedagene, og jeg ville jo gerne booke om til et andet selskab i god tid.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.