Julio Iglesias har ikke tænkt sig at opgive rampelyset
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 07/10/2024 - 10:47
Kendte & kongelige
Netflix-serie vil “helt sikkert ændre manges opfattelse af mit liv”.
Julio Iglesias afviste søndag i en erklæring på Instagram, at han vil trække sig tilbage fra musikken:
“Den dag, jeg trækker mig tilbage , vil jeg personligt meddele det med sorg, men med værdighed”, lød det.
Den spanske sanger reagerede på en nyhed, der overraskede mange - ikke mindst ham selv:
“I dag (søndag, red.) vågnede jeg op til den falske nyhed om, at jeg trækker mig tilbage. I de senere år har de slået mig ihjel flere gange, de har sagt, at jeg har Alzheimers, de har sagt alt muligt, og i dag er de gået endnu længere. En journalist, jeg ikke ved, hvem er, siger, at en ven har fortalt ham, at jeg ikke kan synge mere, og at jeg ikke vil synge mere”.
Men smørtenoren over dem alle slår fast, at “den dag, jeg går på pension, vil jeg personligt annoncere det med sorg, men med værdighed. Det er utroligt, hvor dårlig en dårlig journalist kan være.”
Den 81-årige sanger afslutter sit opslag med en lille såkaldt cliffhanger:
“Jeg er glad for at arbejde med Netflix-serien , som helt sikkert vil ændre meget på folks opfattelse af mit liv.”
Det skal blive spændende at se - for der er ingen tvivl om, at Iglesias har oplevet lidt af hvert.
Kan måske også interessere dig
Fint selskab med fokus på fælles indsats og tanke til DANA-ofrene
Kongelig anerkendelse af videnskaben i Valencia.
Kan du hjælpe? Politi søger hjælp til at fange Spaniens 10 MOST WANTED
VIDEO: AI bruges til at skabe billeder af efterlyste, som de måske ser ud i dag
Mytologisk sti på Monte Viso – magisk tur for hele familien
Fed tur gennem Galiciens myter og go'e historier.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















