Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jurist får 108.000 i erstatning for husmoderarbejde

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 20/07/2011 - 11:44

Samfund og Politik


En kvinde får 108.000 euro i erstatning for husligt arbejde i de 15 år hun var gift. Beløbet svarer til de udgifter familien ville have haft,...

En kvinde får 108.000 euro i erstatning for husligt arbejde i de 15 år hun var gift. Beløbet svarer til de udgifter familien ville have haft, hvis de havde ansat hushjælp.

 

Højesterets afgørelse i forbindelse med ægteparrets bodeling er ikke set tidligere.

 

Uddannet jurist

Kvindens huslige arbejde er opgjort til 600 euro om måneden i de 15 år ægteskabet varede, det vil sige i alt 108.000 euro.

Afgørelsen er baseret på ægteparret havde særeje, og at kvinden på trods af sin uddannelse som jurist ikke havde haft nogen selvstændig økonomisk indtægt, fordi hun havde taget sig af hus og hjem.

 

Højesteret i Madrid tolker lovens paragraf 1438 således at 'Husligt arbejde i hjemmet er ikke kun er en form for et bidrag. Det kan også give anledning til økonomisk erstatning, hvis der er indgået aftale mellem parterne om særeje efter ægteskabets afslutning'.

 

Selv om afgørelsen kan skabe præcedens for lignende sager, så er det ikke alle regioner der har samme retspraksis når det gælder behandling af særeje.

 

I Navarra, Aragonien og Balearerne er der er ingen økonomisk erstatning til den ægtefælle, der bidrager med husligt arbejde under ægteskabet, mens det i Catalonien og Valencia, er sådan at 'hvis den ene ægtefælle har haft væsentligt mere husligt arbejde end den anden, vil den være berettiget til økonomisk kompensation'.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.