Købte mobil, fik kartofler
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 06/12/2012 - 09:54
Krimi og katastrofe
Der er mange måder at drive forretning på. En af de mere uhæderlige stammer fra Alicante, hvor to personer gav sig ud for at sælge billige m...
Der er mange måder at drive forretning på. En af de mere uhæderlige stammer fra Alicante, hvor to personer gav sig ud for at sælge billige mobiltelefoner på Internettet. Men da kunderne modtog pakken med deres køb, var der ikke andet end agurker og kartofler indeni.
De to fupmagere blev anholdt, efter at politiet havde modtaget massive anmeldelser fra kunder i Jaén, Badajoz, Sevilla, Barcelona og Tenerife. De var alle blevet taget godt ved næsen.
De anholdte, som er 19 og 31 år, benyttede falsk identitet og adresse. De tilbød mobiltelefoner til en billig pris, lagde fotos af apparaterne ud på Internettet, bad kunderne om at overføre beløbet, hvorefter de så ville sende varen.
Men da pakken nåede frem, var den fyldt med sæbe, tomater, kartofler og agurker.
Undersøgelserne har stået på i flere måneder, og blev kompliceret af, at fidusmagerne hele tiden skiftede identitet. De blev langt om længe lokaliseret på en adresse i Guardamar del Segura i Alicante provinsen.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
VIDEO: Nyt elektronisk system til registrering af udlændinge træder i kraft
Systemet vil afsløre personer, der overstiger de kortvarige ophold, samt tilfælde af dokument- og identitet bedrageri.
Blomstrende mandeltræer i Valencia er et fantastisk syn
Oplev en sand eventyrverden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















