Kvæstet nordmand var ... svensker
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 06/03/2025 - 10:06

Ulykke
Spanske myndigheder blander - igen - nationaliter.
I sidste uge skrev Spanien i Dag om, at en 83-årig norsk mand var kommet alvorligt til skade efter at være faldet seks meter på et hotelområde i San Agustín, San Bartolomé de Tirajana på Gran Canaria.
Som vanligt rettede vi henvendelse til det norske udenrigsministerium for at få bekræftet sagen, da vi ofte er stødt på, at spanske myndigheder blander de skandinaviske nationaliteter sammen i en pærevælling.
Og det viser sig igen at være en god idé.
Ulykken fandt sted den 26. februar klokken 17:34, og "nordmanden" blev hastet til hospitalet i en lægehelikopter. Manden havde alvorlige traumer som følge af faldet og blev indlagt i kritisk tilstand.
Det skrev de kanariske myndigheder i en pressemeddelelse.
Spanien i Dag rettede henvendelse til de norske myndigheder for at få bekræftet sagen, men dagene gik uden svar. Til sidst fik vi ad omveje afkræftet, at manden var norsk.
Vi rettede derfor henvendelse til det danske og svenske udenrigsministerium. I mellemtiden gik der også rygter om, at manden var afgået ved døden, så det spurgte vi også ind til.
Endelig svarede svenske Utrikesdepartementet, at man har kendskab til, at en svensk statsborger i 80-års alderen er kommet til skade i Spanien.
Altså en god nyhed: Mandens nationalitet er kendt, og han er ikke død af sine kvæstelser.
Vi har naturligvis rettet henvendelse til de spanske myndigheder og afventer svar ...
Kan måske også interessere dig
Heltemod på Costa Blanca: Betjente redder liv under dramatisk redningsaktion
Spanske betjente smed tøjet og hoppede i havet, da der ingen livreddere var.
Antal boliglån eksploderer
Antallet af underskrevne boliglån steg i marts med 44,5 procent - det højeste niveau for marts siden 2022.
Spanien Rundt med Kate & Peter (6)
WEEKEND: Velkommen til sjette del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist på deres spændende tur gennem landet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.