Karnevaller byder på fest, farver, høje hæle og pailetter
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 15/02/2023 - 10:06

Kunst & kultur
I disse dage skrues der op for festen.
Karneval er en årlig begivenhed, der afholdes i mange byer og regioner i Spanien.
Og efter to års tvungen pandemipause er der lagt op til noget af et brag denne gang.
Tidspunktet for karneval kan variere fra år til år, da datoen for fasten afhænger af påsken, men det finder typisk sted i februar eller marts.
Mange steder starter optakten allerede i januar, hvor man går i gang med at finde ud af, hvem der skal være karnevallets dronning, konge og så videre.
Madrid skruer op for festen fra på lørdag
Og nu her i denne uge begynder så de forskellige optog for alvor rundt omkring. I Madrid kommer der eksempelvis godt gang i den her i weekenden. Se hele programmet HER.
Nogle af de mest kendte steder i Spanien at fejre karneval inkluderer:
- Santa Cruz de Tenerife på De Kanariske Øer
- Cádiz i Andalusien
- Sitges i Catalonien
- Águilas i Murcia
- Badajoz i Extremadura
Men der er fest mange steder - billedet til denne artikel er eksempelvis fra Torrevieja i sidste uge. Stort set alle byer har hver sin unikke måde at fejre karnevallet på, med forskellige traditioner og arrangementer, men fælles for alle steder er, at der er farverige parader, kostumer, musik og dans.
Find mere information om festen i netop dit området ved at google:
Carnaval, 2023, DIT BYNAVN
God fest!
Kan måske også interessere dig
Viceborgmester flirter med tanken om en 300 meter høj tyr
Spaniens svar på Eiffeltårnet gør lokalpolitikere og borgere skeptiske.
Haj angriber paddleboarder ved Fuerteventura
Mand såret i benet efter sjældent angreb.
Det umulige er sket: Højdeskræk er vekslet til klatrefryd
VIDEO: Tag med op-op-op og mærk livet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.