Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Knapt så hedt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/07/2013 - 11:08

Vejr og natur


Indbyggerne på De Kanariske Øer kæmper i disse dage med en ulidelig hedebølge og et tykt lag af støv, der er trængt ind over ø-gruppen fr...

Indbyggerne på De Kanariske Øer kæmper i disse dage med en ulidelig hedebølge og et tykt lag af støv, der er trængt ind over ø-gruppen fra det vestlige Sahara.

 

Termometrene viser i dag 37 grader flere steder på de spanske ferie-øer - enkelte steder op til 40 grader. På Gran Canaria kommer temperaturen i dag op på 36 grader.

 

I løbet af dagen frisker det lidt op på Lanzarote og Fuerteventura, og varmen flytter i stedet til Gran Canaria og de vestlige øer, som er i ”gult” beredskab. Selv om den vestlige del af ø-gruppen i de seneste dage har været kraftigt generet af ”calima”, er det dog ikke noget i forhold til sidste år, hvor Gran Canaria måtte døje med 43 graders varme og et tykt lag Sahara-støv, der dækkede det meste af La Palma.

 

I resten af Spanien bliver det efterhånden også lidt køligere. Værst ramt er de vestlige egne og Galicien, som stadig er forhøjet beredskab. Her er temperaturen dog faldet med op til otte grader, mens minimumstemperaturen er faldet med tre. Det betyder at der her i weekenden er udsigt til ”normale” juli-temperaturer på omkring 30 grader.

 

Andalusien og Extremadura vil dog stadig være underlagt høje sommertemperaturer på mellem 38 og 40, og Córdoba, Huelva, Sevilla, Cáceres og Badajoz er fortsat i ”gult” beredskab.

 

Madrid får i dag 21-36 grader, Barcelona 19-30, Valencia 22-29 og Málaga 22-31 grader.

 

Vejr i Spanien, torsdag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.