Knuste sin unge til døde
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/05/2012 - 11:58
Vejr og natur
En gorilla-mor kom til at mase sin nyfødte unge til døde. Moderen overgav selv sin livløse unge til dyrepasserne. Dramaet skete i den nordspa...
En gorilla-mor kom til at mase sin nyfødte unge til døde. Moderen overgav selv sin livløse unge til dyrepasserne. Dramaet skete i den nordspanske dyrepark Carbárceno Parque Natural i Cantabrien.

Da dyrepasserne lørdag morgen kom på arbejde for at give gorillaerne mad, så de hvorledes gorilla-moren forgæves forsøgte at vække sin 14-dage gamle hun-unge til live.
Den ulykkelige mor bar sit lille barn i armene og forsøgte at sætte hende i forskellige positioner, for at få ungen til at bevæge sig - men der var ikke noget at gøre.

Chelewa var en meget kærlig mor
Da alt håb var ude, gik den desperate mor hen til dyrepasserne med sin døde unge i armene som for at fortælle, at den var død. Dyrlæger måtte bagefter give moderen beroligende midler og fjerne ungen, der blev født den 24. april.
Førstegangs mor
Obduktionen viste, at ungen var blevet mast på hendes venstre side, hvilket havde fået hjertet til at stoppe. Hun havde desuden pådraget sig to brækkede ribben og havde skader på rygsøjlen.

Et nærbillede af den nuttede unge
Gorilla-moren Chelewa er syv år gammel, og det var hendes første barn. Det var også den første gorillaunge, der er blevet født i Cabárceno-parken.
Dyreparken i Cantabura er en af de tre gorilla-avlscentre, der findes i Spanien. De øvrige to er de zoologiske haver i Madrid og Barcelona.
Se video
Kan måske også interessere dig
Hovedstaden gør klar til racerfest
Her er alt, du skal vide om Madring i weekenden: Løbsprogram, gastronomi og fester.
Nyt turismekort i Spanien
Storbyerne brager frem, mens øerne tmister pusten.
Middelalderby bygget på lava - det rene eventyr
Tag med til en helt speciel by med Europas største … Vietnammuseum?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















