Kopi-borgmester omgivet af danskere
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/02/2011 - 16:50

Samfund og Politik
'Copy and paste' ser ud til at være den foretrukne teknik på konservative kampagnelederes ny hjemmeside om kommunalvalget.
'Copy and paste' ser ud til at være den foretrukne teknik på konservative kampagnelederes ny hjemmeside om kommunalvalget.
På et billede ses Madrids borgmester, Alberto Ruiz-Gallardón, omgivet af unge mennesker. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at hovedparten af den konservative borgmesters sympatisører er danskere. Danskere, som vel at mærke aldrig har sat deres ben i Madrid.
Billed-montagen er lavet af den danske fotograf Yuri Arcurs, som er en af landets dygtigste eksperter, når det gælder avanceret billedbehandling. Men det forhindrer dog ikke, at der flere helt åbenlyse fejl - som fx at det præcis samme foto af én person går igen på to fotografier.
Billederne af danskerne kan købes over internettet og koster mellem 2,50 og 75 euro. Men i dette tilfælde er gruppebilledet købt samlet, og den eneste udskiftning er altså Madrids borgmester, som er blevet placeret midt mellem de mange danskere under teksten: Vi kan lide Madrid - vi kan lide dig! Nærmest som om det var en reklame for et lokalt fodboldhold.
Snyde-foto
Fotografen, der jo reelt er den eneste dansker, som i virkeligheden er i nærheden af at være inde over projektet, siger til dagbladet El Mundo, at der på billedet er personer fra hele verden og deriblandt Danmark.
- Jeg kender ikke selv borgmesteren, men jeg er da stolt over, at han har brugt mit foto, men det er heller ikke nogen kæmpetriumf, for mine billeder bliver brugt af magasiner over hele verden, siger Yuri Arcurs.
Valg-billedet er foreløbig blevet skarpt kritiseret af brugere på sociale netværk, der kalder billed-montagen for snyd.
Kan måske også interessere dig
Fakta: Disse religioner tror spanierne på
Det er velkendt, at de fleste spanierne er katolikker, men går de til messerne, og hvad tror de ellers på - eller ikke?
Terror i EU: Unge og teknologi driver truslen
Ny rapport viser bekymrende tendenser i radikalisering og online-rekruttering.
Ávila – en guide til store oplevelser
Den smukke middelalderby, omgivet af imponerende bymure, er en perle med en rig katolsk arv og charmerende gader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.