Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kvindelig betjent med lange fingre

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/11/2011 - 12:58

Krimi og katastrofe


Det gik ret skidt for en kvindelig lokalbetjent fra Policia Local i Marbella, da hun lørdag puttede et kamera i lommen i et kendt indkøbscente...

Det gik ret skidt for en kvindelig lokalbetjent fra Policia Local i Marbella, da hun lørdag puttede et kamera i lommen i et kendt indkøbscenter i byen. Der var nemlig ikke hendes.

 

Betjenten var på indkøbstur og faldt for et dejligt kamera, som hun gerne ville have med sig hjem – uden at betale for det.

 

Ikke første gang

Uheldigvis for hende blev tyveriet afsløret af et par sikkerhedsvagter, der stod lige i nærheden. Kvinden blev ført bort og tilstod sin ugerning, hvorefter hun fik lov til at tilbringe natten i detentionen.

 

Den langfingrede betjent vil i dag blive stillet for en dommer, hvor hun så vil blive bedt om at forklare sig. Nyheden har ikke vagt den helt store overraskelse blandt de øvrige lokalbetjente. Ifølge dagbladet Sur var betjenten tidligere blevet suspenderet fra tjeneste for lignende forseelse.

 

Det er nu op til dommeren at afgøre, hvorvidt betjenten helt skal fjernes fra sin tjeneste.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.