Lastbil pløjer ind i politikontrol
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 19/03/2024 - 10:55
Ulykke
Seks omkomne, heraf to betjente.
Seks personer er døde i en ulykke, der skete tidligt i morges på motorvej AP-4 i Los Palacios, Sevilla.
Det oplyser Junta de Andalucia i en pressemeddelelse.
Hændelsen fandt sted ved kilometer 24 i Los Palacios Kommune i retning mod Sevilla, kort efter klokken 4:30. Ifølge de første rapporter kørte en lastbil ind i en Guardia Civil-kontrolpost.
Der er endnu ikke nogen oplysninger om årsagen til ulykken.
I alt omkom altså seks personer: To betjente og fire civile, som blev stoppet ved kontrolposten.
Tre andre personer blev alvorligt kvæstet og blev med ambulancer hastet til henholdsvis Hospital Macarena, Valme og Trauma de Virgen del Rocío.
Guardia Civil bekræfter over for Diariodesevilla, at de tre kvæstede alle er medlemmer af de væbnede styrkers hurtige aktionsgruppe, GAR, og de oplyser desuden, at føreren af lastbilen er blevet anholdt.
Årsagen til ulykken ser ud til at være et uheld. Da lastbilchaufføren fik signal fra Guardia Civil til at stoppe, manøvrerede han brat ud i nødsporet og kørte ind i de første tre officielle GAR-køretøjer og mindst to andre civile køretøjer, som var blevet stoppet i kontrollen.
Kan måske også interessere dig
Verdens absolut rigeste og 10 rigeste
Amancio Ortega er tilbage i top 10 efter en stærk fremgang for Inditex, hvilket gør ham til den rigeste person i Spanien.
Kløften her kan nydes både fra land og vand - eller fra sofaen ...
VIDEO: Driv lydløst på spejlblankt vand mellem høje klippesider i Catalonien - eller gå på bjergvæggen højt oppe.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















