Málaga ramt af vildt uvejr
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 21/12/2010 - 11:41

Vejr og natur
Sydspanien ramt af en sand syndflod. Veje er blevet til floder, og mange steder kæmper befolkningen for at redde huse, inventar og biler.
Sydspanien ramt af en sand syndflod. Veje er blevet til floder, og mange steder kæmper befolkningen for at redde huse, inventar og biler.
I nat faldt der 125 mm. nedbør i Gibraltar-området, hvor der er sket store skader og oversvømmelser. Flere vejstrækninger af spærret af.
Uvejret trak østover, og allerede tidligt i morges ramte det Costa del Sol med kraftig nedbør og voldsomme tordenbyger.
Der ventes at falde op mod 90 mm. i løbet af det næste halve døgnstid. Visse steder som i Ronda og Guadalhorce kan der falde op til 30 mm. i løbet af en time. Der er samtidig fare for, at floderne igen går over deres bredder - floden Río Fuengiorla er allerede på bristepunktet. Søndag morgen var vandstanden steget med flere meter, og i flere huse og bygninger langs flodens bredder stod der en meter vand.
I Mijas er industrikvarteret La Vega igen blevet oversømmet. Her står omkring 100 lokaler i dag under vand.
- Problemet er ikke, at vi nu skal smide det hele ud, fordi det er ødelagt af vandet, men at det hverken er første eller sidste gang det sker, siger Ramón Romero, der driver et lokalt malerfirma.
Han anslår, at han har lidt skader for 150.000 euro.
Industrikvarteret La Vega ligger - som navnet antyder - i en flodslette og er omgivet af sumpet jord. Området bliver jævnligt oversvømmet, og de 125 virksomheder har i årevis ventet på at blive forflyttet til et andet højereliggende sted.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.