Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Masse-legalisering af lovløse boliger

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/03/2011 - 11:54

Samfund og Politik


Omkring 71 procent af de ca. 50.000 ulovlige boliger i Málaga Provinsen er blevet legaliseret.

Omkring 71 procent af de ca. 50.000 ulovlige boliger i Málaga Provinsen er blevet legaliseret.

 

Den andalusiske administration har siden 2008 gennemført en omfattende legalisering af tusindvis af boliger, som var ulovligt opført.

I Marbella er der indtil videre indgået en aftale om legalisering af 18.000 boliger, som har været ulovligt opført. Legaliseringen er primært sket gennem en økonomisk kompensation til kommunen.

14 ejendomme med i alt 735 boliger i Marbella er endnu ikke omfattet af vedtægterne i den nye lokalplan. Det gælder blandt andet for ejendomskomplekset Banana Beach, som fortsat er truet af nedrivning.

 

I løbet af de seneste to år har man legaliseret 2.000 ulovlige boliger i Coín, 3.000 i Estepona og 1.800 i Alcaucín.

 

Onsdag er der indkaldt til kommunalbestyrelsesmøde på rådhuset i Mijas om legalisering af de godt 8.000 ulovlige boliger, som findes rundt om i kommunen.

 

Men også i området øst for Málaga er der sket en omfattende legalisering af det ulovlige boligbyggeri. Her er 11.000 af de i alt 12.700 ulovlige boliger på vej til at blive legaliseret. 1.700 boliger er opført i beskyttede naturområder, tæt på vandløb eller i grønne zoner og kan risikere at blive revet ned.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.