Mobil-fup for millioner
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/11/2010 - 11:09
Penge & Forbrug
Fup-firma udgav sig for at være det første til markedsføre de nye G4 mobiltelefoner i Spanien. Det kostede dyrt for investorer.
Fup-firma udgav sig for at være det første til markedsføre de nye G4 mobiltelefoner i Spanien. Det kostede dyrt for investorer.
Fire personer er foreløbig sigtet i sagen, der løber op i bedrageri for godt syv millioner euro. De anholdte er firmaets ejer, Rufino Pereda, hans hustru og to medsammensvorne.
Rufino er direktør for Grupo Red Enlaza og har altså hævdet at være det første selskab, som markedsfører de nye G4 mobiltelefoner i Spanien. Selskabet hævdede at have monopol på salg af de nye mobiltelefoner til fodboldklubben Real Madrid, Coca Cola, Telepizza og tøjkæden Zara.
Omkring 70 personer er blevet snydt. Hovedparten er erhvervsfolk og investorer i Cantabrien, som har investeret flere millioner i Peredas falske løfter. Det har nemlig vist sig, at Grupo Red Enlaza slet ikke eksisterer, og at selskabet aldrig har haft en eneste mobiltelefon på lager.
Førsteklasses-fup
Grupo Red Enlaza blev markedsført for to år siden, og Rufino Pereda opførte sig, som om han tjente millioner. Både Pereda og hans kompagnoner lod som om de altid rejste på første klasse og fremviste visitkort med adresse på de dyreste hovedstrøg i Madrid og Valencia.
Grupo Red Enlaza holdt møder med fremtrædende repræsentanter for banker og investeringsselskaber og inviterede en gruppe investorer på virksomhedsbesøg i Kina for at vise, hvor og hvorledes de nye mobiltelefoner blev fremstillet.
Det viste sig imidlertid at det hele var fup, og at selskabet aldrig har haft aftale om salg af en eneste mobiltelefon.
Kan måske også interessere dig
Kærlighed, sangria og hårde kontanter: Derfor skal du tale om penge, før du gifter dig med en spanier
Uanset om du forelsker dig i den flotte receptionist eller smukke kvinde, så undgå det finansielle kulturchok før dit spanske drømmebryllup
Spanien i denne uge
VIDEO: Overblik kultur og underholdning, politik og erhverv samt mærkedage.
Kom med til den smukke Costa Brava-Perle
Billedskøn kystby, hvor charmen er bevaret.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















