Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nutte-alarm i Bioparc Fuengirola: Et lille mirakel på opdagelse

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 17/04/2025 - 07:00

Oplevelser

Sjældent øjeblik med tapir-unge, der nu udforsker udendørsområdet.

Den 29. marts skete der et mirakel i Bioparc Fuengirola: En lille malaj-tapir kom til verden. Godt to uger senere begyndte den udforske sit udendørsområde sammen med sin mor, Rawa. 

Det er en begivenhed af international betydning, da det er den eneste malajtapir født i Spanien nogensinde – og kun én af 24 i hele verden gennem det seneste årti inden for beskyttelsesprogrammer.

Det er altså første gang besøgende i Spanien kan opleve den lille truede art i fuld aktion.

Den lille unge viser alle tegn på at trives, når hun nysgerrigt leger i den nye verden udenfor. Helt som den skal, holder den sig tæt til sin erfarne mor iført sin karakteristiske pletterede "pyjamas". En kamuflage, der kun varer de første måneder.

Mors beskyttende kærlighed

Ifølge dyrepasserne er dynamikken mellem mor og datter helt perfekt. 

- Rawa er en fantastisk førstegangsmor. Hun lader ungen udforske, men holder altid en beskyttende hofte klar, fortæller en talsmand for haven.

For sikkerheds skyld er faderen, Mekong, midlertidigt flyttet til en separat del af udendørsområdet. Dette følger artens naturlige adfærd, hvor mødre trækker sig væk fra hannerne under graviditeten samt i de første måneder efter fødslen.

Parken inviterer snart offentligheden til at stemme på et navn til den lille tapir. 

- Det bliver en sjov måde for besøgende at blive en del af hendes historie på, siger talsmanden.

Kritisk truet art

Med færre end 2.500 vilde malajtapirer tilbage i junglerne i Sydøstasien, er hver enkelt fødsel afgørende for artens overlevelse. Den lille hun i Fuengirola repræsenterer ikke bare en zoologisk triumf, men også et vigtigt genetisk bidrag til det internationale avlsprogram.

For dem, der ønsker at opleve denne sjældne familie, er tiden nu: De første udendørsudflugter sker typisk om formiddagen, når vejret er mildest. En chance for at se verdens mest sjældne, stribede ungdyr i aktion – før plettene gradvist bliver erstattet af voksentapirens ikoniske sorte-hvide udseende.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.