Ny katastrofe-skovbrand
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 02/08/2012 - 12:48
Krimi og katastrofe Vejr og natur
Spanien er ramt af endnu en skovbrand. Mere end 1.500 hektar skov i Guadalajara i Midtspanien er brændt ned. 300 beboere blev evakueret, men ha...
Spanien er ramt af endnu en skovbrand. Mere end 1.500 hektar skov i Guadalajara i Midtspanien er brændt ned. 300 beboere blev evakueret, men har nu fået lov til at vende hjem igen.
Branden opstod i går middag i et meget svært tilgængeligt område i naturparken Alto Tajo på grænsen mellem Cuenca og Teruel.
200 brandfolk fra beredskabsstyrelsen og militæret kæmper mod flammerne, og onsdag blev branden opjusteret til kategori 2, hvilket betyder, at der skal indsættes ekstra mandskab fra statens brandstyrker.
Området blev senest hærget af en skovbrand i 2005, hvor mere end 13.000 hektar nedbrændte.
Ekstremt mange brande i år
Der har været 9.900 skovbrande i Spanien siden 1. januar i år, og mindst 112.500 hektar skov er brændt ned. Det svarer til 0,37 procent af det samlede spanske skovareal.
Sidste år var der ved samme tid ”kun” nedbrændt 38.267 hektar.
Der er i løbet af de seneste ti år forsvundet mere end fire procent af de spanske skove.
Kan måske også interessere dig
Et diplomatisk skakspil
Fem år med svingdørsdiplomati mellem Spanien og Marokko.
En rå og inderlig vokal - Spektakulær beliggenhed på toppen - Myten om aggressive spækhuggere
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Feriefavoritten Fuengirola med nye kulturelle perler
Somme tider gør størrelsen altså en forskel…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















