Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nyt håb for forsvundne børn

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 12/10/2011 - 10:28

Krimi og katastrofe


Trods skråsikre udmeldinger fra politiet i går, så var de knogler, man fandt i et ildsted på en landejendom i Córdoba, ikke menneskerester,...

Trods skråsikre udmeldinger fra politiet i går, så var de knogler, man fandt i et ildsted på en landejendom i Córdoba, ikke menneskerester, men fra en hund. Dermed er der stadig håb om at finde de to forsvundne børn i live.

 

Seksårige Ruth og hendes to-årige lillebror José blev meldt savnet lørdag aften, efter at de havde været sammen med deres far på en legeplads.

 

Knogler fundet i ildsted

Børnenes forældre er separeret, og politiet har en stærk mistanke om, at faderen kan være involveret i deres forsvinden. Fundet af knoglerester på en ejendom, der tilhører faderens familie, førte i går til, at politiet meldte ud, at det ikke længere er sandsynligt at finde børnene i live.

 

Det var farens forklaring om, hvordan børnene forsvandt fra legepladsen, der gjorde politiet mistænksom - han kunne nemlig oplyse stort set ingenting. Der er heller ingen vidner, der har set faderen og hans to små børn på legepladsen.

 

- Han var meget varsom med sin anmeldelse af børnenes forsvinden og gav oplysninger, som nogle gange var helt modstridende, siger kilder ved politiet.

 

Far stadig under mistanke

I faderens bil er der fundet en kniv og isoleringstape, men der er ingen oplysninger om, hvad det har været brugt til.

 

Kriminalpolitiet fortsætter med at undersøge ejendommen for spor efter børnene, samtidig med at der er indsat en helikopter for at overvåge området langs Guadalquivir-flodens bredder.

 

Eksperter fra flere andalusiske provinser deltager i eftersøgningen efter de to små, der nu har været sporløst forsvundet i fire dage.

 

Børnenes mor har anmeldt faren for psykisk vold, og hun havde forud for bortførelsen ansøgt om polititilhold.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.