Nyt på Solkysten: Stilleleg i lufthavnen
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 18/08/2022 - 11:49

Fly & trafik
Málaga-Costa del Sol Lufthavn åbner ″Sala del Silencio″.
Málaga-Costa del Sol Lufthavn har åbnet et nyt område, hvor der er plads til fred og ro midt i den travlhed, der ellers altid er forbundet med turen igennem en lufthavn.
Den nye "Sala del Silencio" ligger i til venstre lige i begyndelsen af boardingområde C, lige inden gate C30.
Rummet er opbygget i to niveauer, som er forbundet med en trappe og en elevatorrampe, der garanterer fuld tilgængelighed for alle.
“Her er der elementer, der skaber en følelse af komfort, som bryder med billedet af det sædvanlige stress og jag i lufthavnsfaciliteternes venteområder”, skriver Aena i en pressemeddelelse.
En lodret have, et solcellepanel, et række af rare stole og en vandvæg, der indbyder til ro, er nogle af de ingredienser, der vil gøre ventetiden mere behagelig. Til dette formål har 'Sala del Silencio' et sæt regler for korrekt brug og opførsel, som sikrer det endelige mål med dette rum for ro og hvile. Der bliver sandsynligvis tale om noget lignende 'stillekupeer' i tog.
Stillelegen starter hver dag umiddelbart inden det første fly afgår fra C-området, og stopper først efter det sidste fly er afgået derfra.
Kan måske også interessere dig
Aena planlægger stor prisstigning på lufthavnsafgifter
Ryanair truer med yderligere nedskæringer i protest.
Dommer sigter tidligere spansk skatteminister for ulovligt at begunstige virksomheder
Cristóbal Montoro (PP) skulle angiveligt have fixet lovændringer for at få dem udviklet ″i overensstemmelse med hans kunders interesser″.
Puy de Fou España - en helt unik temapark
Tag med på en tidsrejse og se historien udspille sig for dine øjne. Vi har besøgt et helt særligt sted - elsker det!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.