Obama-feber i Marbella
Skrevet af Pia Bruun, tir, 27/07/2010 - 12:42
Penge & Forbrug
Marbella er på den anden ende, efter at alverdens medier i går bekræftede, at USA's førstedame, Michelle Obama, har booket sig ind på luksusho...
Marbella er på den anden ende, efter at alverdens medier i går bekræftede, at USA's førstedame, Michelle Obama, har booket sig ind på luksushotellet Hotel Villa Padierna i Marbella.
Michelle Obama skal holde nogle dages ferie i Marbella sammen med præsidentparrets yngste datter og nogle nære venner. Det er derimod tvivlsomt om Barak Obama også kommer. USA's præsident fylder 49 år den 4. august.
Nyheden om at Obama-familien skal holde ferie på Costa del Sol er kommet som en saltvands-indsprøjtning for den lokale turistindustri, som nu håber, at Costa del Sol igen kommer på verdenskortet.
Efter et årti med korruptions-sager, politiske skandaler, bandekriminalitet og narkoopgør ser det nu ud til, at skuden er ved at vende i Marbella. Der er planer om en udvidelse af lystbådehavnen Puerto Banus og opførelse af nye hoteller.
Meddelelsen om at den arabiske oliesheik Bin Nasser, som netop har overtaget fodboldklubben Málaga F.C., også vil foretage investeringer i turistindustrien i Marbella, skabte for et par uger siden forventninger til, at de arabiske oliedollar nu igen er ved at finde vej til Costa del Sol.
Kan måske også interessere dig
Uændrede renter
Den Europæiske Centralbanks pengepolitiske redegørelse
Historisk Tour-start i Barcelona - Montjuïc - Fra tyrefægtning til oplevelsesøkonomi
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Fed tur nær Kongestien
Tag med på en knap så velkendt tur nær den ellers så velkendte Caminito del Rey.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















