Ofre genkendte forbryderpar på ferien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/09/2011 - 12:10
Krimi og katastrofe
Forbryder-duo truede sig til en bil i Belgien, og flygtede på fineste vis til Spanien. Bedst, som de troede, de var 'home-free', blev d...
Forbryder-duo truede sig til en bil i Belgien, og flygtede på fineste vis til Spanien. Bedst, som de troede, de var 'home-free', blev de genkendt. Og de belgiske ofre havde pludselig bil med på ferien.
Forbryderparret, som med en pistol i hånden havde truet sig til en bil i Belgien, blev forleden afsløret af bilens ejere, der tilfældigvis var på ferie i Alicante. Parret lå på stranden og slappede af. Pludselig fik de øje på et par, der i foruroligende grad lignede de to, der 14 dage tidligere var flygtet i det belgiske pars bil.
Den bizarre historie startede, da en mand, der var tilbageholdt i en pædofili-sag, stak af fra retsbygningen. Uden for stod hans kvindelige medsammensvorne med en pistol og ventede, og de flygtede sammen til fods. Under flugten så de pludselig et par, der netop var ved at stige ind i en bil. Men sin pistol truede kvinden parret til at aflevere nøglerne, og forbryderparret stak af i bilen.
To uger senere, da bilens ejere var på ferie i Guardamar del Segura, som ligger i den sydlige del af Alicante-provinsen, spottede de pludselig forbryderne. De fik fat på lokalpolitiet, og forbryderparret blev anholdt kort efter. Men ikke nok med det. Par fik også deres bil tilbage. Den stod nemlig parkeret i en gade få hundrede meter fra stranden - over 1500 kilometer fra det sted, den blev stjålet.
De anholdte er nu blevet overført til en domstol i Madrid, hvor man behandler en ansøgning om udlevering til Belgien.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Osobuco al vino tinto
Vist ingen tvivl om et glas rødvin til køkkenhyggen...
Millioner af fortryllende kirsebærblomster gør verden til et eventyr
Idyllen hersker med blomstrende kirsebærtræer og landsbyidyl.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















