Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Airbus banker Boeing

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 15/01/2020 - 11:28

Fly & trafik

FLY: Målt på leverede fly i 2019 er Airbus nu verdens største leverandør af passager- og fragtfly.

MAX-skandalen har bombet Boeing tilbage med under halvdelen af de forventede leverancer sidste år.

Mens Airbus fik leveret 863 kommercielle fly lykkedes det kun for Boeing at levere 380 fly til kunderne. Ved starten på 2019 var det Boeing forventning at levere mellem 810 og 815 fly i løbet af året. Boeing havde satset alt på den nye 737 MAX.

Skæbnen

Galt gik det den 10. marts da en 737 MAX styrtede ned kort efter starten i Etiopien og 157 mennesker omkom. Få måneder inden var en anden 737 MAX styrtet ned efter starten i Jakarta, hvor 189 mennesker mistede livet.

Hændelsen medførte flyveforbud for alle leverede og færdigproducerede 737 MAX-fly i hele verden.

Derefter rullede skandalen, og jo længere tid der er gået, desto mere skandaløs er den blevet med sager om bestikkelse i forhold til luftfartsmyndighederne i USA og Boeings egen lempelse af sikkerhedsforanstaltninger for at få flyene på vingerne hurtigst muligt.

Som eksempelvis at piloterne ikke behøvede simulator-træning, men blot kunne klare det på en PC.

Nørder

I starten af MAX-krisen sagde Præsident Trump, at han ville foretrække at flyve med piloter, der var i stand til at manøvrere et fly og ikke med computer-nørder, der skulle korrigere for elektroniske fejl.

For netop elektronikken satte piloterne ude af stand til at manøvre flyene.

Boeing fortsatte dog gennem året med at producere flyene, i håb om at en godkendelse ville komme, men stoppede produktionen den 1. januar 2020.

Sidst på året fik Boeings koncernchef, Dennis Muilenburg, håndtrykket.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.