Allerede nu starter kampen mod den giftige processionslarve
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 05/12/2025 - 07:05
Vejr og natur
Biologisk krig mod processionslarven er i gang.
Hvert år frygter hundeejere og andre med udendørs dyr vinteren i Spanien - i hvert fald, hvis der er fyrretræer i nærheden.
Det er nemlig på denne årstid, at de giftige processionslarver snart krible rundt.
Tidligere erfaringer har blandt andet fået Ayuntamiento de Málaga til at igangsætte det årlige program for forebyggende biologiske behandlinger mod processionslarven i byens parker og nærliggende skovområder med fyrretræer. Med disse foranstaltninger, der udføres periodisk i efterårsmånederne, er formålet at undgå fremkomsten af larver af processionslarven i den sene vinter/tidlige forår.
Larverne kan være farlige for hunde, katte, børn og ældre, så det er med at holde sig på afstand. Kommer nogen i nærkontakt med dem, så søg læge.
Behandlingen er biologisk og ugiftig
Arbejdet, der udføres af mandskab udstyret med en projektionskanon og langtrækkende sprøjtepistol til sprøjtning af plantebeskyttelsesmidler, er allerede udført i skovparkerne Gibralfaro, Hacienda Clavero, Monte Victoria, Virreinas, La Pelusa og Cerrado de Calderón.
Desuden er det også planlagt at gå i aktion i skovområdet nær La Caja Blanca og Torre Atalaya. Det gælder også i parkerne Comandante Benítez og El Polvorín, i de kommunale skovområder La Cónsula og El Retiro, såvel som i Monte Calvario-Seminario, San Antón, Lagarillo Blanco, La Concepción og Correcciones Hidrológicas de la Margen Oeste del río Guadalmedina.

Desuden behandles skovområdet Las Palmeras, Galeno og skovruten i den botaniske have Jardín Botánico-Histórico La Concepción. Endelig vil man også koncentrere sig om skovparken Ciudad de Málaga og området omkring kommunens Center for Dyrebeskyttelse samt i andre mindre områder.
På steder, hvor tilstrømningen af mennesker er større, udføres behandlingen i nattetimerne. Foranstaltningerne vil også blive udvidet til alle kommunale vedligeholdelsesområder i El Atabal, hvor den kanariske fyr (Pinus canariensis) dominerer. Denne art er processionslarven nemlig særligt vild med.
Sikkerhed nær beboede områder
Programmet inkluderer også forebyggende indgreb på skoler og i fyrretræer beliggende tæt på ældreboliger, legepladser, vuggestuer eller sundhedscentre.
Når denne behandling er afsluttet, foretages der en opfølgning hver 14. dag for at kontrollere effektiviteten af de forebyggende indgreb. Det sikrer, at der om nødvendigt kan foretages forstærkende indgreb.

Den anvendte behandling er biologisk og ugiftig og overholder den bæredygtige brug af plantebeskyttelsesmidler, der respekterer miljøet og menneskers sundhed. På denne måde fremmes integreret skadedyrsbekæmpelse med alternative og ikke-kemiske metoder.
Som i tidligere år består arbejdet i at sprøjte bakterien ‘Bacillus thuringiensis Kurstaki’ på træernes nåle, og det virker ved indtagelse. Den forstyrrer med andre ord larvernes ernæring, hvilket i sidste ende fører til deres død. I samme ombæring er der endda også lidt guf til træerne i midlet.
Denne behandling har ingen skadelige virkninger på andre dyr. I fyrretræer med vanskelig adgang eller som er placeret midt i byen er der anvendt endoterapia, hvilket er en indsprøjtning af produktet direkte i træets karsystem.
Kan måske også interessere dig
Carlos Mazón har ikke taget afsked, vi har fældet ham sammen!
Demonstranter beklager den fungerende præsidents skammelige og løgnfulde tale: “Vi kræver ham i fængsel.”
Mysteriet om det forsvundne Picasso-maleri er løst
“Olsen Banden-kup” viste sig at være knap så spektakulært.
Spektakulær naturoplevelse i hjertet af Alicante-provinsen
VIDEO: På eventyr på de vilde gangbroer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















