Anderledes maskebal
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 29/07/2020 - 10:31

Kunst & kultur
KULTUR & KUNST: I disse corona-dage taler hele verden om maskerne, men masken er jo ikke ny. Det stikord har kunstmuseum i Málaga nu taget, og udstillingen kan opleves indtil januar.
Carmen Thyssen Málaga Museum fokuserer i sin nye udstilling repræsentationen af ansigtet og menneskefiguren i moderne kunst.
"Masker. Transformationen af moderne identitet” hedder den nye udstilling.
Her fremvises flere end hundrede værker af kunstnere som Goya, Ensor, Gutiérrez Solana, Gargallo, Maruja Mallo, Picasso, Derain, Julio González, Oteiza, De Chirico, Modigliani og María Blanchard. Fællestemaet er altså ansigtet, og her kan man opleve ansigter, der er foruroligende, skjulte, tilslørede og bare, overnaturlige, med et direkte blik eller helt tomme øjne, forvandlede og komplekse.
Borgmester Francisco de la Torre med det blå slips var med til ferniseringen
I alt kan man opleve over 40 forskellige spanske og internationale kunstneres malerier, skulpturer, tegninger, indgraveringer og etnografiske værker på Museo Carmen Thyssen Málaga i Calle Compañía nº 10 i hjertet af Málaga frem til den 10. januar 2021.
Det koster 10 euro at komme ind, mens personer over 65 slipper med seks euro. Læs mere her
Udstillingen havde fernisering i går og er sponsoreret af Unicaja Foundation.
Kan måske også interessere dig
El Prado sætter besøgsrekord, men siger nej til turistificering og selfies
Rekordbesøg og international tiltrækning.
Lokale på Mallorca har fået nok af det voksende pres fra masseturismen
Griber til kampagner og AI for at protestere.
Jul med sandkrybbe, livemusik, lækkert klima og måske surfende julemænd
Las Palmas de Gran Canaria kan lidt af det hele.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.