Anholdte danskere bag tremmer

PrintPrint Share this
VIDEO: For nylig blev fem danskere anholdt i Sydspanien og Danmark for narkotikahandel og drabsforsøg. Spanien i Dag har talt med en fra den spanske politigruppe.

I april blev fem danskere anholdt i en fællesoperation mellem dansk og spansk politi, hvor flere blev pågrebet i Málagas velhaver-område Marbella og i Danmark.

 

Der blev i den forbindelse foretaget tre ransagninger, hvor politiet beslaglagde over 37.000 euro i kontanter, tøj, geolokaliseringsanordninger og adskillige mobilterminaler. 

 

Gruppen er mistænkt for at ville myrde lederen af ​​en konkurrerende bande. Ud over anklager om organiseret kriminalitet og narkohandel er der altså tale om mordforsøg.

 

Spansk politi udsendte pressemeddelelsen om ‘Operación Pilar’ den 19. april, men fra dansk politi har der været meget stille. 

 

Spansk politi skriver ellers, at man “i samarbejde med de danske politimyndigheder har afviklet en organisation, der bedrev narkotikahandel og er relateret til et mordforsøg”. 

 

Gengældelses-aktion

Man mistænker, at gruppen har begået adskillige alvorlige forbrydelser for at få gjort gengæld mod lederen af ​​en anden bande på grund af uenigheder relateret til narkotikahandel. 

 

Efterforskningen afslørede, at den rivaliserende bandeleder angiveligt skulle likvideres med et skydevåben, og så skred man i aktion.

 

Ved én ransagning ses tydeligt i hvert fald ét rødbedefarvet pas, da penge tælles op

 

Der blev gennemført en koordineret politiaktion med anholdelser og ransagninger i både Spanien og Danmark, der altså kulminerede med anholdelsen af ​​fem personer, der alle er danske statsborgere. 

 

Det tøj, som blev beslaglagt ved operationen, er angiveligt blev brugt på dagen for mordforsøget, mens en geolokaliseringsanordning var blevet placeret på offeret - så danskerne hele tiden kunne spore, hvor han var.

 

Ligeledes blev der beslaglagt præcis 37.710 euro i kontanter og forfalskede danske dokumenter.

 

Se video fra aktionen her:

 

Afventer udlevering fra Danmark

Spanien i Dag tager kontakt til den gruppe fra Policía Nacional i Madrid, der sidder med efterforskningen. Herfra er det begrænset, hvad man kan oplyse om anklagerne ud over det, der oplyses i pressemeddelelsen.

 

Vi får dog oplyst, at de tre anholdte i Danmark endnu ikke er blevet udleveret til Spanien, da den slags godt kan trække ud. De kan ikke oplyse noget om, hvor i Danmark de tre er blevet pågrebet, men ifølge Ekstra Bladet har de været for en dommer i Glostrup, der beordrede varetægtsfængsling.

 

Sagen er stadig åben, oplyser politiet videre til Spanien i dag, så der er meget, man endnu ikke kan oplyse - blandt andet ikke noget om, hvad de fem mænd bliver endeligt anklaget for, men da der nok bliver tale om både narkosmugling, våbenbesiddelse og mordforsøg, ender det nok med et i den seriøse ende. 

 

Politiet kan ikke afvise, at der kommer flere anholdelser.

 

Ifølge Ekstra Bladet er nogle af de anholdte tidligere dømt for handel med hash i stor stil. 

 

Og jungletrommerne på Solkysten siger det samme, plus at en af de anholdte er en lokal erhvervsdrivende, der er kendt af mange, men indtil videre er det ikke bekræftet officielt. 

 

Dansk politi afvisende

Mens spansk politi har udsendt en pressemeddelelse, delt en video af aktionen og gerne vil tale med os, er det lidt mere op ad bakke i Danmark.

 

Ekstra Bladet har dog fået bekræftet af efterforskningsleder Ole Nielsen hos Vestegnens Politi, at man har anholdt én dansker med henblik på udlevering til Spanien, men så vil han ikke sige mere.

 

Og det stemmer ikke helt med oplysningerne fra Spanien, der jo specifikt taler om tre anholdte i Danmark.

 

Derudover hersker der lidt tvivl om datoen for aktionen, hvor den spanske pressemeddelelse er udsendt den 19. april, men fra Udenrigsministeriet i Danmark har vi fået bekræftet anholdelsen af tre danskere i Spanien den 25. marts.

 

Så hvem er anholdt hvor, hvornår og hvad er sigtelsen? Spanien i Dag har rettet henvendelse til både Rigspolitiet og Vestegnens Politi, men afventer svar.

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

Tidligere Viden & Hygge

Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software