Ansigtsløft i Valencia
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 22/04/2021 - 12:06
Turisme
SAMFUND: Plaza de la Reina i hjertet af Valencia bliver fuldstændigt forandret på den gode måde, så det bliver et skønt åndehul midt i storbyen.
Træer, bænke og fokus på fodgængere! Det er nogle af ordene, der beskriver det nye Plaza de la Reina i Valencia.
Byrådet planlægger, at den omfattende reform af det offentlig rum starter næste mandag den 26. april.
Plaza de la Reina, som man hidtil har kendt det, bliver dermed fuldstændig transformeret. Byrådet i Valencia har øremærket 8,9 millioner euro til projektet, og planen er at pladsen bliver officielt indviet ved den næste store byfest; Fallas 2022.
Arbejdet vil betyde afspærring for trafik på nogle veje i centrum, der lukkes med hegn - nogle altså allerede fra på mandag.
Det omfattende arbejde skal ende med et åndehul midt i byen fordelt på 11.855 m2. Plaza de la Reina er et af nøglepunkterne i det historiske centrum og også en af de travleste i byen, så ændringerne søger at forbedre området for fodgængere i tråd med andre fodgængerområder i byen som Plaza del Ayuntamiento, Lonja og det centrale marked.
.jpg)
Bilerne skal væk
Nogle af ændringerne på den nye Plaza de la Reina i Valencia tæller:
- Byskov med 30 træarter og 115 forskellige planter
- Legeplads til børn
- Tilpassede bænke
- Kiosker
- To offentlige toiletter
- En taxaholdeplads i calle de la Mar
- Af- og pålæsningssteder
- Underjordiske affaldsbeholdere
- Overdækninger i forskellige højder
- To drikkefontæner
- Cykelparkering og en Valenbisi-station
- Vandforstøvere
Kan måske også interessere dig
Våd bytur endte i 40-års fingerfletteri med rejse-ikon
Spanien i Dag har mødt Spies-direktør Jan Vendelbo.
Kødpriser stiger vildt: Oksekød er blevet 25 procent dyrere på ét år
Samlet er kød og pålæg steget med 12 procent, så regeringen bør sænke momsen igen.
I sporet på pilgrimme med historie og skøn natur
Lille by i Navarra med utroligt meget på hjerte.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















