Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Automatisk luksusgrill

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/06/2016 - 01:00

Penge & Forbrug

PENGE & FORBRUG. Hvis du er en smule doven og har lidt ekstra penge på opsparingskontoen, har en spansk virksomhed opfundet det perfekte til dig.

Langt de fleste er vel enige i, at mad smager bedre, hvis det er blevet tilberedt på grillen frem for på stegepanden eller i ovnen. 

Det har en catalansk virksomhed udnyttet til at fremstille en grill, hvor du slet ikke skal røre en finger. Eller du skal trykke på en knap af og til, men det er vel også til at finde ud af.

Boneless Grills er navnet på firmaet, der har opfundet en automatisk grill, der tilbereder din mad via en app af samme navn, skriver onthepulse.es.

Nemt, men dyrt

Først og fremmest skal du downloade den gratis app, hvori du kan vælge, hvor lang tid dit kød skal steges.

Herefter opstår der så et mindre problem for de fleste: Du skal købe en af firmaets automatiske grille, der koster mellem 6.9000 og 11.900 dollar. Grillenes navne 'Ambassador', 'Royal' og 'Senator' ligger heller ikke skjul på, hvilken prisklasse der er tale om. 

Sådan ser luksusgrillen 'Royal' ud 

Selvom det ikke er enhver, der har råd til at erhverve sig en af de eksklusive grille, forventer firmaet stadig at omsætte for 1,5 millioner euro bare i år.

Ifølge firmaet økonomidirektør, Roger Guasch, er Boneless Grills den første virksomhed i verden til at succesfuldt at udvikle denne form for komplekse teknologi.

Der er plads til lidt mere end et par pølser i 'Royal'

Alsidig programmering

Der er allerede applikationer, som tillader sig at aflæse temperaturen på grillen, men ikke nogen, som giver dig mulighed for at justere og specifikt kontrollere, hvordan din mad tilberedes.

Virksomhedens grill er også udstyret med en LCD-touchskærm - som du kan se på artiklens hovedbillede - der på lige fod med appen kan styre grillen.

Sådan ser det eksempelvis ud på telefonen

Via skærmen og appen kan du følgende:

Tænde og slukke grillen.

Håndtere forskellige tilberednings-former.

Tjekke temperaturen på grillen.

Sætte alarmer til at bestemme, hvornår maden har nået en bestemt temperatur.

Modtage beskeder fra grillen.

Velhavende amerikanere er målet

Virksomheden hovedkvarter er i Barcelona, og man har allerede iværksat en ekspansion til USA. Derfra vil firmaet så gå efter andre store markeder som Tyskland,

Mexico eller Hong Kong, hvor en kommerciel forbindelse allerede er blevet diskuteret. 

- I USA og Canada bliver der solgt mere end 14 millioner grille hvert år, hvilket generere over 8.900 dollar i profit. Derfor ser vi Amerika som et marked med et stort potentiale og attraktive resultater, forklarer Guasch.

I 2017 forventer Boneless Grills at have firedoblet sin omsætning til seks millioner euro. Forretningens målgruppe er luksusklassen i USA, og man forventer også at åbne en base i Florida.  

Du kan finde ud af mere på virksomhedens hjemmeside.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.