Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bedst i test: Mobil

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 29/10/2020 - 11:45

Penge & Forbrug

PENGE & FORBRUG: Forbrugerforening har testet og fundet de bedste 5G-mobiltelefoner til under 600 euro.

Stort set alle har i dag en smartphone, men der er stor forskel på, hvad folk vil ofre på den.

Forbrugerforeningen OCU har tjekket markedet og resultatet er, at der findes gode mellemklasse 5G-mobiler, der starter på priser lidt over 300 euro. 

5G giver meget hurtigere net, tillader op til ti gange flere forbindelser end 4G-netværk, kortere ventetider og lavere energiforbrug. 

Den stadigt stigende implementering af 5G-netværk rundt om i verden driver helt sikkert også ​​verdenen af smartphones. 

For at sammenligne deres egenskaber og brugervenlighed har OCU netop  offentliggjort en analyse af 22 modeller med 5G. 

Kun seks af dem kan erhverves for mindre end 600 euro, og ifølge OCU er de tre af dem blandt de bedste:

Test-vinder:

LG Velvet

Pris: fra 420 til 600 euro

Funktioner: 6,8 tommer skærm, 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse. Og micro SD-slot. Støvafvisende, vandresistent.

Det, der taler for denne telefon, er skærmens gode kvalitet, 40 timers batteritid og lyden. Hvad der taler imod er kvaliteten af ​​frontkameraet og dets begrænsede holdbarhed: den består “faldtesten”, men får lidt skade.

Nummer 2

Xiaomi Mi 10 Lite 5G 

Pris: fra 308 til 400 euro

Funktioner: 6,6 tommer skærm, 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse. Dobbelt SIM. 

Det, der taler for denne telefon, er skærmens gode kvalitet og 46 timers batteritid. 

Derimod er billedkvaliteten hæmmet i svagt lys og et frontkamera, der er bedst til video.

Nummer 3

Xiaomi Poco F2 Pro

Pris: fra 358 til 499 euro

Funktioner: 6,7 tommer skærm, 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse. Dobbelt SIM. 

Det, der taler for denne telefon, er skærmens gode kvalitet og 45 timers batteritid. 

Derimod består den ikke drop-testen og har et relativt ringe frontkamera.

Tjek dækningen

I betragtning af at mobiltelefoner med 5G-teknologi er omkring 100 euro dyrere end de samme versioner med 4G-teknologi, anbefaler OCU, at forbrugerne først og fremmest tjekker, om deres hjemby overhovedet har 5G-dækning endnu. 

For øjeblikket er der kun 5G-dækning fra landets fire hovedoperatører i byerne Madrid, Barcelona, ​​Sevilla, Málaga og Valencia. 

Vodafone tilbyder dog også dækning i yderligere 16 byer og udvider løbende sin dækning.

Crowne Plaza Barcelona har som det første hotel i Spanien netop meldt ud, at man nu tilbyder 5G gennem Vodafone. På denne måde vil hotelkunder få adgang til downloadhastigheder på en gigabit pr. sekund i hotellobbyen og andre fællesområder.

Det svarer til at hente for eksempel en film med et knips, som man så senere kan se på tabletten på værelset.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.