Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Boom i bolighandlen

Skrevet af Redaktionen, tor, 14/12/2017 - 01:00

Bolig

BOLIG: Flere boliger skifter hænder, og lige nu er boligmarkedet det mest aktive siden 2008.

Boliger er gået som varmt brød i de seneste 12 måneder.

I alt er der sket 516.643 salg, og det er 15,8 procent flere end det foregående år.

Det viser nye tal fra udviklingsministeriet.

Boligmarkedet er kun blevet mere og mere aktivt siden 2013 (grafik: Spanien i Dag)

Hvor går det bedst?

Sammenlignes tredje kvartal i 2017 og 2016 er der sket stigning i bolighandlen i alle regionerne.

Stigningen var størst i henholdsvis La Rioja, Cantabrien, Ceuta og Melilla, Murcia og Andalusien.

Extremadura, Baskerlandet, Madrid og Navarra havde de mindste forøgelser.

Kommunalt er der sket flest handler i Madrid, Barcelona, Valencia, Zaragoza, Sevilla, Málaga, Alicante og Palma de Mallorca.

Kun 9,4 procent af bolighandlen sker med nybyggede huse. De resterende 90,6 procent har været beboet i forvejen.

Udlændinges bolighandel

Ser vi på købernes nationaliteter, er der sket en stigning i antallet af udenlandske købere for 25. kvartal i træk. Helt konkret er der sket en stigning på 17,6 procent siden 2016.

I alt har udlændinge købt 24.009 spanske boliger inden for de seneste 12 måneder. Det er 17,4 procent af det totale antal bolighandler.

Udlændinge solgte flest boliger i henholdsvis Alicante, Málaga, Barcelona, Madrid, på Balearerne, i Valencia og i Santa Cruz de Tenerife.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.