Bykongen og kamæleonerne
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 15/07/2020 - 10:56

Vejr og natur Samfund og Politik
VIDEO: Borgmesteren i Málaga har altid haft samme partifarve, men derfor kan man jo godt give friheden til farveskiftende øgler.
Francisco de la Torre har været borgmester i Málaga lige siden årtusindeskiftet, og den borgerlige PP-politiker er da også svært populær.
Han er uddannet sociolog og arkitekt, men han har åbenbart også et blødt punkt for de mere naturlige hjørner af livet.
I går morges satte han et par kamæleoner fri til et liv i naturen. De kommer fra det særlige redningscenter for kamæleoner, Centro de Recuperación de Especies Amenazadas, CREA.
Centret knokler for genopretning af truede arter og hører under den andalusiske regering. Her hjælper man sårede kamæleoner tilbage på benene for så at genudsætte dem i det fri i deres naturlige habitat.
Og det var netop det, der skete tirsdag morgen. Denne gang var der så bare lidt finere selskab end vanligt, men det lod de små nuttede øgler sig ikke distrahere af:
Med gårsdagens genudsættelse er man oppe på at have reddet eller avlet og genudsat 691 kamæleoner i det fri.
Kan måske også interessere dig
Advarsel om ny phishing-kampagne
Nej, du har ikke fået en bøde
La Vuelta etape 21
Vi er nået til den sidste dag i La Vuelta 2025.
Fra hvidvinens hjerte til skinkernes hovedstad
Værs'go: Du kan vælge at tage hele ruten eller plukke i de steder, der interesserer dig mest ...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.