Køligt og klart
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 05/01/2021 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: Vi napper endnu en frostklar vinterdag mange steder med nedbør i nord og uvejr på De Kanariske Øer. Det er et forvarsel om, hvad der er i vente.
Snefald i Cantabrien og Baskerlandet, mens der advares om frost på Mallorca og halvøens indre egne - lokalt tung frost i bjergområderne.
Det sætter en del områder i forhøjet alarm i dag, men de fleste ophører dog allerede her til formiddag.
Kulde sætter store dele af fastlandet og De Baleariske Øer i alarm, mens en vinterstorm laver ballade på De Kanariske Øer. Det har fået vejrtjenesten til at udsende et særligt vejrvarsel. Og vi snakker altså ned til minus 12 grader i områder af Castilla y León og Aragón .
I de kommende dage ventes der dog enorme regnmængder rundt omkring, så det er med at udnytte i dag til at få tørret vasketøjet og tømt afløbene for blade. Det kan godt blive vildt de kommende par dage.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet eller overskyet i det nordlige Galicien og langs nordvestkysten med nedbør, der har tendens til at aftage i løbet af dagen. I den østlige del af De Baleariske Øer overskyet i perioder med spredte byger.
Overskyet i hvert fald i perioder over den sydlige tredjedel og i Stræde-området med sandsynlighed for noget svag og spredt nedbør.
Letskyet eller klart vejr til resten af halvøen.
På De Kanariske Øer overskyet i perioder med regn og byger - vådest på de vestligste øer.
Morgentågebanker i det indre af Galicien og det vestlige af Duero-dalen.
Stigende temperaturer på De Kanariske Øer og uden de store ændringer i resten, Vi ligger dermed fortsat på unormalt lave niveauer for årstiden mange steder. Udbredt frost, lokalt tung frost i bjergene på den nordlige halvdel af halvøen.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Overskyet himmel uden vi kan udelukke svage og lejlighedsvise byger - mest sandsynligt i slutningen af dagen ved kysten. Risiko for morgentåge, der kan finde på at blive liggende i bjergene i de indre egne.
Nattemperaturerne er let stigende med svag frost i de indre egne, mens dagene bliver lidt køligere i de indre egne og uden ændringer på kystlinjen. Det betyder ni til 16 grader og ned mellem nul og otte i nat.
Vind fra nordøst i Guadalhorce-dalen og Bahía de Málaga og svag vind fra skiftende retninger i resten, der har tendens til at friske op i eftermiddag ved kysten.
Gran Canaria
Overskyet i det sydvestlige område, mens der er vekslende skydække over resten. Mulighed for let regn i sydvest, som lokalt kan være vedholdende om eftermiddagen. Stigende temperaturer på 18 til 24 grader.
På kysterne vind fra sydvest, mere intens i nordvest og sydøst skråninger og en overvejende brise på nordøstkysten. I højtliggende egne stærk vestenvind med vindstød på op til 70 km/t om morgenen, men dog aftagende i de første timer til moderat.
Alicante-provinsen
Overskyet i perioder uden vi helt kan udelukke lejlighedsvise byger i dele af de sydlige, indre egne i de sene timer.
Temperaturer uændrede eller svagt faldende med svag frost i de indre områder. Samlet bliver det til ni til 13 grader og mellem nul og fire i nat. Let til moderat vesten- og nordvestenvind.
Kan måske også interessere dig
Ryanair reducerer afgange og lukker baser i Spanien i magtkampen med Aena
Lavprisselskabet begrunder reduktionen og lukningen af den fem baser med de ″excessive og ikke konkurrencedygtige″ lufthavnsafgifter.
Vox vinder på den politiske kamp mellem PP og et PSOE
PP ville stadig vinde valget og kunne regere komfortabelt med Vox, men de taber et point over sommeren, og deres forspring til PSOE mindskes.
Er du til gastronomi, så hedder det Alicante i år!
Alicante er Spaniens gastronomiske hovedstad i 2025. Lær de mest typiske retter at kende.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.