Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Faldt 50 meter i døden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/03/2016 - 01:00

Fly & trafik

TRAFIK: Kvinde er omkommet, efter hun styrtede ned i en kløft på Gran Canaria. I en anden ulykke kørte en kvinde ud over et autoværn og blev hårdt kvæstet.

Lørdag blev en ældre kvinde dræbt efter et fald på 50 meter ned i en kløft på vejen mod Hoya de Pineda i Gáldar på Gran Canaria.

Alarmcentralen på de Kanariske Øer modtog et opkaldt cirka klokken 14, om at uheldet var sket.

Da redningsvæsnet nåede frem til ulykkestedet, kunne sundhedsfolk med det samme konstatere, at kvinden var død på grund af de slemme skader, hun havde pådraget sig.

Kvindens lig blev derefter transporteret med helikopter til helikopterlandingspladsen i Gáldar, hvor retsmyndigheden tog sig af resten.


Gennem autoværnet og 5 meter ned

Tidligere samme dag fandt en anden trafikulykke sted i Las Palmas.

Her blev en 20-årig kvinde alvorligt kvæstet klokken 8:30, da hun kørte på GC-15-vejen mod Badama.

Hun mistede kontrollen over sin bil og kørte igennem et autoværn på en bro og faldt fem meter ned på en anden vej.

Kvinden er nu indlagt på hospitalet i kritisk tilstand.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.