Favoritterne til sejren
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 15/12/2017 - 10:58

Samfund og Politik
VALG CATALONIEN: Mange holder vejret op til valget på torsdag den 21. december. Meningsmålingerne spår ikke klart resultat.
I Spanien er det normalt, at man betegner det parti, der har fået flest stemmer som valgets vinder - uanset om det er i stand til at danne regering eller ej.
Og det er lige nu valgets sejrherre, som mange spanske medier fokuserer på.
Som det er ud i de seneste meningsmålinger bliver det enten den fængslede og afsatte tidligere vicepræsident i regeringen Oriol Junqueras eller Inés Arrimadas, der er spidskandidaten for Ciudadanos i Catalonien.
Den skraverede kolonne er resultatet fra det forrige valg i 2015
I meningsmålingen ser det ud til, at ERC med Oriol Junqueras i spidsen får 24,6 procent af stemmerne, der vil give mellem 33 og 35 pladser i El Parlament, mens Ciudadanos med Inés Arrimadas i spidsen får 24,3 procent af stemmerne, hvilket giver mellem 32 og 34 pladser.
I forhold til valget i 2015 er der for ERC tale om en tilbagegang fra 39,54 procent og for Ciudadanos en fremgang fra 17,93 procent.
Med hensyn til ERC er det lidt kompliceret, fordi der i forhold til valget i2015 er tale om andre koalitioner.
Usikkerheden
Som tredjestørste parti kommer Junts per Catalunya, hvor den afsatte og flygtede præsident Carles Puigdemont er i spidsen. Det parti ser ud til at få 17,7 procent af stemmerne svarene til mellem 24 og 26 pladser.
På fjerdepladsen kommer PSC - PSOE’s søsterparti - med den humørfyldte Miquel Iceta i spidsen. De spås at få 15,2 procent af stemmerne, der i giver fald vil give mellem 20 og 21 pladser. Det er en fremgang fra 12,74 procent fra valget i 2015.
Det store spørgsmål er, hvordan både ERC og Junts per Catalunya vil kunne udnytte eventuelt valg af deres kandidater med nogle i fængsel og andre i landflygtighed.
Det kan du læse nærmere om i denne artikel: Kan fængslede blive medlemmer i parlamentet?
Kan måske også interessere dig
″Vi kan ikke blive ved med at slå rekorder i turisttal hvert år″
Balearernes præsident om boligkrise, overturisme og politiske udfordringer.
Flere blev dømt for vold i nære relationer sidste år
Over 39.000 mænd dømt i 2024, svarende til stigning på fem procent.
Levende museum, hvor historie og nutid mødes
Albaola Itsas Kultur Faktoria er bevarelsen af Baskerlandets maritime arv.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.