Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flyv ikke gratis med Ryanair

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tor, 15/02/2018 - 01:00

Fly & trafik

SVINDEL: Vi har skrevet det mange gange før, men desværre er det stadig nødvendigt: Når noget lyder for godt til at være sandt, skal du holde dig væk.

Selvom Ryanair er flittig til at lancere lavprisbilletter, er det ikke alle tilbud, du skal tage for gode varer.

For eksempel skal du være varsom med at hoppe på den seneste meddelelse om gratis rejser, som deles på WhatsApp i disse dage. 

Meddelelsen ligner den slags, der normalt sendes ud fra lavprisselskaber.

Der står: ”Tilbuddet gælder kun i dag, så hvis du vil udnytte det, så er det nu.” Efter teksten er der et link til en side med et Ryanair-logo.

Når vi deler tilbuddet, ser det helt rigtigt ud, men det er det ikke. Det er endnu et eksempel på 'phishing' eller identitetstyveri, og det har fået politiet til at advare mod at dele den slags. Senest var det IKEA, der blev brugt. 

Ikke den rigtige hjemmeside

Ved at klikke på linket kommer man til hjemmesiden 'ryanair.com-free-deal.com', hvor man sammen med nogle spørgsmål beder om oplysninger for at få gratis fly.

Problemet er bare, at hjemmesiden ikke tilhører Ryanair, og man modtager heller ingen præmie.

Der er flere ting at være opmærksom på. Blandt andet, at tilbuddet kun er tilgængeligt ”i dag”, men der fremgår ingen dato.

For det andet viser linket ikke til ryanair.com, men til en siden fra -free.com, hvilket i princippet viser, at der er tale om identitets-spoofing. 

Så vær meget forsigtig med de mange kampagner, der bliver delt på de sociale netværk.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.