Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fra av-av-av til tak-tak-tak

Skrevet af Kathrine Hesner, lør, 17/10/2015 - 00:01

Klumme

KLUMME: En læser og langtids-turist blev pludselig tvunget til at stifte bekendtskab med det spanske sundhedssystem, og det var ikke nogen kedelig oplevelse.

Af og til modtager vi her på redaktionen fif til historier fra jer læsere, som vi så laver til artikler, men nogle gange skal man bare lade 'hesten' komme til orde og tale selv. Det er denne lørdags-klumme et eksempel på. Og en dejlig positiv en af slagsen.

Genopdag din egen baghave - på tur i Fuengirola. Læs mere her

Vi giver ordet til Susanne:

En morgen vågnede jeg med en kæmpe, øm bule på højre hæl. Kunne ikke støtte på foden og måtte give afkald på min livseleksir: morgenturen i dejlige Fuengirola på otte kilometer i højt tempo - øv!

Surt, når nu der er over to uger tilbage af ferien. Torsdag aften gjorde det så ondt, at det trak lidt tårer, så fredag måtte der gøres noget.

Politi og håndjern

Jeg tog på skadestuen i Fuengirola, der hører under det andalusiske sundhedssystem, Servicios Andaluz de Salud.

Og det var effektivitet fra start til slut:

Først var det en hurtig registrering med det blå sygesikringsbevis.

Og så det geniale (og logiske): Ventelisten er ikke i nummerorden, men i forhold til vigtighed. Først kommer man lynhurtigt ind i Konsultation Nul, hvor en enkelt læge sidder og får en hurtig snak med patienten, så der kan fordeles og prioriteres.

Lynfremkaldelse

Som halvgammel kone med ikke hastende smerter kom jeg i sidste række, så jeg blev sendt tilbage til venterummet. En baby og en fange i håndjern eskorteret af to betjente kom til før mig.

Så blev det min tur. Lægen var i tvivl om, hvorvidt der var tale om betændelse eller måske noget andet. To minutter senere lå jeg på briksen i naborummet og fik røntgenfotograferet mine fødder – ja, begge to blev fotograferet bare for lige at se, om der var forskel.

Jeg ventede et par minutter og fik så røntgenbilledet med i hånden. I Danmark havde jeg fået en henvisning til røntgen en anden dag og besked på at tage hjem og hvile.

Kig, tryk, recept, af sted!

Derfra ind til den næste læge, og der ventede jeg måske et minut eller to. Han så på røntgenbillederne, trykkede lidt på foden, stillede diagnosen og skrev recept på medicin. Og var i øvrigt utroligt venlig.

Apoteket lå lige ved siden af skadestuen, og jeg kom til med det samme. De to forskellige slags piller kostede mig 7,80 euro.

Jeg fik røntgenbillederne med, så jeg kunne vise dem til egen læge, da den spanske læge kunne se antydning af slidgigt et sted i foden, som jeg skulle tage højde for fremover.

Det havde intet med betændelsen at gøre, så flot nok at give det hint til mig.

Tak, tak, tak

Jeg har før hørt, at det er godt at være i Spanien, hvis man er syg. Og ja: dybt professionelt og ikke mindst effektivt!

Det kan godt være, jeg har været enormt heldig hele vejen igennem, men ikke desto mindre kan jeg altså ikke være andet end begejstret.

Tak, tak, tak til sundhedssystemet i Spanien. Og få dage senere:

Behandlingen virker! Nu kan jeg igen gå tur i dejlige Fuengirola og langs havet.

Susanne

For nylig bragte vi en artikel om, at du har større chance for at overleve kræft i Spanien end i Danmark, så der er måske noget om snakken?

Har du haft erfaringer med det spanske sundhedssystem - gode som dårlige - så skriv en kommentar herunder.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Kommentarer

Jeg har også hørt mange gode historier om det spanske sundhedssystem, men har absolut ikke selv haft den oplevelse. D. 17. april ved 19-tiden faldt jeg to trin ned af en trappe og fik et ret dybt hul på mit skinneben. Min veninde ringede efter en ambulance som vi så ventede på. Efter ca. 15 minutter ringede hun igen for at høre hvor den blev af og fik først nu besked om, at det var et andet nummer hun skulle ringe til. Da vi langt om længe ankom til skadestuen i Velez-Malaga blev jeg tilset af en læge og blev røntgenfotograferet, men der var intet brækket. Først efter et par timer kom jeg ind til en læge og min veninde, der kan spansk og skulle tolke for mig blev sendt ud trods mine protester. Den kvindelige læge gik nu i gang med at rense mit sår mens jeg skreg af smerte. Hun smilede bare og småsludrede imens med de andre i lokalet og jeg græd. Lidt efter forlod hun rummet og jeg måde bede en sygeplejerske om noget papir til snot og tårer. Efter en rum tid kom lægen igen og nu gik hun i gang med at sy min hud sammen. Dette blev holdt sammen af en sygeplejerske uden gummihandsker og der skulle masses en del for det var noget af et puslespil at få "enderne" til at mødes. Benet blev bundet ind, jeg fik en recept og så blev jeg "løsladt". Vi var nu et godt stykke over midnat. De følgende dage var jeg på det lokale Centro de Salud, hvor jeg fik skiftet forbinding og efter en kort periode blev det fast to gange om ugen. Efter ca. 3 uger var min "normale" sygeplejerske fraværende og i stedet var der en kvinde jeg ikke havde set før. Hun så mildest talt forfærdet ud da hun fik min forbinding af og hun brugte så de næste 45 minutter på at klippe hele min syning og alt det omkransende hud væk så jeg nu havde et stort åbent sår på en diameter på ca. 7 cm. Jeg fortsatte derefter med at få skiftet forbinding af min vante sygeplejerske 2 gange om ugen, men følte efter nogle måneder på den måde, at der måske skulle noget andet til. D. 9. august bad jeg om lov til, at komme ind til den anden sygeplejerske på centret da jeg havde hørt, at han var bedre og det fik jeg så lov til. Indtil videre har jeg været på antibiotika 6 gange. Min "nye" sygeplejerske behandler såret på en helt anden måde. Det bliver renset grundigt hver gang og hans hygiejne er noget mere professionel end jeg tidligere har oplevet. Nogle uger skal jeg komme hver dag, men jeg er der altid mindst 3 gange om ugen. 2 gange har han sendt en test til laboratoriet og begge gang kom jeg på antibiotika. Nu er det præcis et halvt år siden jeg faldt og såret er "kun" ca. 4 cm. i omkreds, men der er vist ingen tvivl om, at det kunne ha' været overstået nu, hvis jeg havde fået den rigtige behandling fra starten.
For 3 år siden var min veninde, dengang 87 år, så uheldig at falde på trappen under en ferie i TorreVieja. Blod over det hele, stort sår på albuen. Førstehjælp, og så kørte vores datter og svigersøn til sygehus i Orihuela. Ca. 3 timer senere var de tilbage igen, min veninde var blevet røntgenfotograferet, vasket, syet og forbundet. Desuden var hun blevet forsynet med de nødvendige papirer, så hun ikke blev stoppet i security på hjemvejen, røntgenbilleder og en kort journal på engelsk til egen læge. Hun er normalt en utålmodig sjæl, men der var hun imponeret: Der havde højst været 5 min mellem de forskellige læger/sygeplejersker, så tiden var fløjet afsted. Stor tak til skadestuen!
P.S. Sommeren efter var det umuligt at se såret, så pænt var det syet. Og hun er diabetiker (der normalt læger langsomt) og "gammel", så det er SÅ flot!

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.