Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fremtrædende politiker er død

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 13/05/2019 - 07:00

Kendte & kongelige

KENDTE & VIDEO: Tidligere vicepremierminister Alfredo Pérez Rubalcaba (PSOE), døde fredag efter at have fået en hjerneblødning om onsdagen.

Alfredo Pérez Rubalcabas båre blev lørdag bragt til Parlamentets kapel, hvor den blev modtaget af hans enke, Pilar Goya, fungerende Premierminister Pedro Sánchez, Ana Pastor fra Kongressens præsidium, Pío García-Escudero fra Senatets samt præsidenterne for henholdsvis Forfatningsdomstolen og Højesteret Juan José González Rivas og Carlos Lesmes.

Enken Pilar Goya flankeret af Ana Pastor og Pedro Sánchez ved bårens ankomst

Pilar Goya bliver kondoleret af Kong Felipe VI

Også Dronning Sofia og Kong Carlos kom for at ære og kondolere

Efter den officielle akt, blev der åbnet for, at også offentligheden kunne defilere forbi båren og udvise deres ære.

Om Alfredo Pérez Rubalcaba

Alfredo Pérez Rubalcaba - altid smilende

Alfredo Pérez Rubalcaba blev født i 1951 i Solares, Cantabrien og nåede således kun at blive 67 år.

Rubalcaba var en nøgleperson både i Felipe González’ y José Luis Rodríguez Zapateros regeringer. Han bestred flere ansvars stillinger både internt i PSOE og institutionelt.

Som indenrigsminister er han tilskrevet han æren for, at ETA stoppede.

Vicepremierminister

Rubalcaba var valgt til Kongressen i seks samlinger, var minister i begge regeringer og for Zapatero var han både højrehånd, vicepremierminister og regeringens talsmand.

I 2011 blev Rubalcaba valgt til partiets generalsekretær og stillede derfor op som preminister kandidat ved valget i 2012, som PP dog vandt.

Rubalcaba bestred posten som partiets generalsekretær indtil 2016, hvor han trak sig fra politik.

På det tidspunkt vendte han tilbage til undervisningen som kemi-professor, der var hans oprindelige uddannelse.

Rubalcaba var også aktiv idrætsmand og særdeles afholdt af sine elever - ligesom han var det blandt sine politiske kolleger.

Video

Højdepunkter fra Rubalcabas politiske liv på talerstolen

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.