Frihed med bankende hjerte og kølig vin

Klokken 00:00 natten mellem søndag den 17. og mandag den 18. blev det til meget andet end en ny uge.

Det markerede nemlig skiftet fra Fase 0 til Fase 1 i store dele af Spanien - blandt andet Málaga-provinsen, hvor jeg holder til.

Efter noget der ligner 65 dage i isolation alene hjemme - ret mig gerne, hvis jeg har talt forkert - var forventningen stor.

Og da jeg så, at en af yndlingsrestauranterne tog åbningen ret seriøst og åbnede det SEKUND, det blev tilladt, måtte jeg af sted. 

Sådan! Ikke ét sekund skal spildes

Med bankende hjerte gennem byen

Så klokken 00:00-dut træder jeg ud af døren og går op til min veninde, Rina, der holder og venter i bilen lidt oppe ad gaden. Jeg sætter mig ind på bagsædet i den modsatte side af Rina, begge med masker på og så af sted ned gennem de mennesketomme gader i Fuengirola.

Det er lidt med bankende hjerte, for det virker helt forkert og halv-kriminelt.

Parkeringshuset under Kirkepladsen, hvor det under normale omstændigheder kan være umuligt at finde en plads, er stort set tomt. Og så begynder vi at gå mod El Patio i Calle Troncón - med god afstand selvfølgelig!

Der er god afstand mellem bordene og stemningen er høj

På vejen er der to barer, der også har valgt at tage de nye regler ganske bogstaveligt. Der er stemmer i gaden, og folk der griner og hygger sig. Det er faktisk ret syret, men også næsten til at blive helt høj af!

Da vi kommer ned til restauranten, bliver vi nærmest modtaget som berømtheder på den røde løber af det lykkelige personale og ejerne, men med luftkys og albue-goddaw.

Klokken er 00:11, og vi er de første kunder i biksen.

Første glas er gratis, lyder det fra den glade ejer, og vi sætter os ved et af bordene udenfor - med god afstand til de andre naturligvis.

Politiet kommer

Der går ikke mange minutter, før en politibil kommer med de blå blink tændt, og min puls ryger op, mens min rystende hånd finder passet frem. Det kan jo næsten ikke passe, at vi må sidde der, og nu kommer de efter mig...

Men det er bare en emsig nabo, som har tilkaldt politiet - det kan være, hun har kedet sig længe, og trænger til nogen at snakke med? Hun synes, at ét af bordene står lidt for tæt på en indgangsportal. Det er ikke hendes opgang, og bordet er i øvrigt rigtigt fint afskærmet, men der er selvfølgelig lidt tilpasning her i starten.

Politiet fik talt den sure nabo til ro

Politiet hilser venligt på alle, tjekker restaurantens papirer, borde bliver rykket et hak til venstre, flere trækker på skuldrene, og livet går videre.

I baggrunden kan vi se, at nabodamen brokker sig videre i en rum tid til politiet, men det kan ikke spolere hyggen, der hurtigt breder sig ved de tre optagede borde i gaden, hvor der bliver skålet og smilet på tværs. 

Bare glade for at være i gang

På et tidspunkt bevæger jeg mig indenfor for at tjekke, hvordan det nu fungerer med en tur på toilettet, og jeg kan rapportere, at det fungerer som altid - dog står der afspritningsgel på et bord udenfor, og så er det funklende rent. Det kan man jo ikke være træt af.

'Teknisk uheld' på alle bordene indenfor, der først må bruges i Fase 2

Bordene indenfor er alle ‘ude af funktion’, mens den store indvendige patio også er åben for gæster. 

Tjenerne har masker, handsker og en særlig bestillingsanordning spændt på det ene håndled. 

Masker, handsker og bestillings-dims spændt på hånden

De synes ikke, det er alt for behageligt, men det overskygger ikke lykken ved at være tilbage i aktion.

Vi må bare gøre det nødvendige, så længe det er nødvendigt, lyder det.

Bedste og underligste vin længe

Karantæne har forvandlet mig til en gammel dame, der går tidligt i seng, men det var virkelig værd at holde sig vågen for det her

Det var nok det bedste glas vin, jeg har fået i mit liv. Det var spændende, grænseoverskridende, fedt, nervepirrende, tiltrængt, livsbekræftende, trygt og alt muligt andet derimellem!

Velkommen ud, amigos - og jeg må nok hilse og sige, at det har været værd at vente på!