Hjælp dyrene i varmen
Skrevet af Pia Bruun, ons, 21/06/2017 - 01:00

Vejr og natur
DYREVELFÆRD: Fugle hjælper os ved at æde insekter, så når termometeret er ved at sprænges, er det kun rimeligt, at vi hjælper lidt tilbage.
Fugle er nogle af de dyr, som betyder allermest for vores omgivelser – og omvendt har vi også overordentlig stor betydning for måfuglenes muligheder for at klare sig året rundt i en stadig mere stækket natur.
Sang og insekter
De giver liv til området med deres fløjten og sang, og så er de en vigtig del af fødekæden.
Fugle fortærer tusindvis af insekter - ikke mindst dem, vi regner for skadedyr i haven – så derfor skal vi passe godt på dem og hjælpe dem igennem den hårde sommervarme, hvor udtørring af floder og bække betyder, at det ikke er let at finde frisk vand.
Men det er heldigvis nemt at hjælpe fuglene, så de fortsat kan hjælpe os.
Sæt vand frem
Fuglene behøver vand hver eneste dag, men det kan knibe gevaldigt når den spanske sommer for alvor sætter ind.
Spansk Ornitologisk Forening, SEO/Birdlife, beder os i disse dage om at hjælpe fuglene ved at sætte en skål vand på altanen, så de kan modstå hedebølgen.
I en omfattende kampagne på de sociale medier opfordres vi til at sætte skåle med vand på balkoner og i haver, så fuglene kan drikke og køle sig af.
Men du kan også hjælpe andre dyr, der har brug for vand i heden ved at sætte skåle frem.
Men husk, at når du først er begyndt at give vand, så skal du blive ved, så dyrene ikke går eller flyver forgæves.
60 års erfaring
SEO/BirdLife arbejder for øget naturbeskyttelse og biodiversitet i Spanien.
Foreningen blev grundlagt i 1954 med det formål at bevare vilde fugle og deres levesteder.
Siden da har SEO/Birdlife lavet videnskabelige undersøgelser for at øge kendskabet til vilde fugle og deres levesteder, formidlet viden og forståelse for fugle og natur i almindelighed.
Kan måske også interessere dig
Regeringen vil indføre en ny model for ansættelsesprøver og bruge AI
INDSIGT: Læs om de tiltag, der indgår i planen for Transformation af Statsadministrationen, som blev præsenteret i går.
Pårørende mindedes ofrene for Spanair-ulykken for 17 år siden
Flyet JK5022 havde 172 passagerer om bord, hvoraf 154 mistede livet, og 18 blev såret.
Vågn op et nyt sted hver dag
REJSER: Spaniens ″Orient-expresser″ giver dig uforglemmelige oplevelser, og som Amigos får du ekstra fordele i forbindelse med rejsen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.