Ikke nogen køn forestilling

PrintPrint Share this
VALG 28. APRIL & VIDEO: Aftenenens partilederdebat mindede mest af alt om et forældremøde i Spanien, hvor det sker, at alle taler i munden på hinanden.

Der blev varmet godt op på Atresmedias kanaler op til partilederdebatten klokken 22:00 i aftes.

 

På skærmene på Antena 3 og La Sexta kørte hele tiden nedtælling til debattens start, og partiledernes ankomst til Atresmedia blev transmitteret som statslederes ankomst til et større arrangement. 

 

Premierminister Pedro Sánchez ankom i sin ministerbil, Pablo Casado og Albert Rivera ankom ligeledes alene i fine sorte limousiner, mens Pablo Iglesias ankom i en taxi med sin stab og plads til seks personer.

 

- Vi skylder en tak til taxisternes kamp mod VTC-bilerne, var hans bemærkning ved ankomsten

 

Efter ankomsten blev partilederne ledt til lounger, hvor de kunne sidde med deres stab for at kunne lægge sidste hånd på deres strategier for debatten.

 

Der var også transmissioner fra partiernes hovedkvarterer, hvor der blev fulgt med i debatten. Det hele havde næsten karakter af en valgaften.

 

Inden starten blev de fire partilederen forsynet med mikrofoner og afvæbnet med deres mobiltelefoner.

 

Mere end 100 journalister var akkrediterede til at overvære debatten.

 

Debatten var planlagt i tre blokke med følgende emner: Økonomi, Catalonien og mulige pagter efter valget.

 

Ikke nogen køn forestilling

Pablo Casado (PP) og Albert Rivera (Ciudadanos) røg i totterne på hinanden for at vinde stemmerne i Kongressens højre side, plus de kritiserede Pedro Sánchez (PSOE) konstant i håb om at reducere hans forspring i meningsmålingerne. Pablo Iglesias (Podemos) indtog - ligesom i debatten mandag - rollen som den mest voksne og den, der gjorde seerne mindst forvirrede.

 

Debat uden styring

Albert Rivera udmærkede sig ved konstant at snakke med, mens andre havde ordet og afbryde, når det passede ham. Så meget, at Iglesias på et tidspunkt sagde til Rivera:

 

- Er De dårligt opdraget? Vær ikke så uforskammet!

 

Video

Klip fra debatten med - også med den dårlige opførsel

 

Der er foreslået mange forskellige vindere af debatten. Dels fra medierne og dels fra læserundersøgelser. Som eksempel kan nævnes den fra avisen SUR, hvor 38 procent af læserne pegede på Sánchez, 27 procent på Iglesias, 18 procent på Rivera og 17 procent på Casado.

 

Andre havde Iglesias som den suveræne vinder.

 

Let spil for Vox?

Partiets leder, Santiago Abascal, der blev udelukket fra debatten af valgkommissionen, har muligvis gnedet sig i hænderne over både Casados og Riveras adfærd i debatten. Sandsynligheden for, at de har givet Vox flere stemmer, kan ikke udelukkes.

 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque