Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongeoplevelse i september

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 08/09/2020 - 07:00

Udflugter

UDFLUGT: Tag familien med på tur til Kongestien den 30. september. Hver enkelt kører selv til mødestedet, hvor man bliver modtaget af guide Pia Bruun, som leder turen og disker op med spændende historier om anlægget.

Vi har fået billetter til Kongestien den 30. september og tilbyder en guidet rundvisning på dansk til en lille gruppe på højst ti deltagere. 

Den friske luft venter på dig...

Fantastisk smukt område kendt som søerne

Det er sjældent, at man får mulighed for at have det hele for sig selv nogen sted. Men det kan vi godt sige sker i dette særlige tilfælde, hvor vi vil være en lille gruppe på ti personer på tur til Kongestien.

Det er en kør-selv-tur med guidet rundvisning. Vi mødes klokken 09:00 ved ‘El kiosko’. På det dejligt tidlige tidspunkt er der normalt masser af parkeringspladser lige i nærheden. Skal du have en kop kaffe inden afgang, åbner baren klokken 08:30.

Derfra spadserer vi til indgangen klokken 09:30.

På turen fortæller Pia Bruun om projektet bag Kongestien, om landsbyer, der blev oversvømmet, og om det fascinerende område, der for mange årtusinder siden lå på havets bund.

Vandreturen på ‘Caminito del Rey’ er på cirka otte kilometer og varer godt et par timer. Vi ser imponerende landskaber med lodrette klippevægge og store gåsegribbe svævende højt over hovedet på os, og med lidt held spotter vi også en bjergged.

Turen kan klares af alle, der er rimelig let til bens og i normal fysisk form. Også personer lettere højddskræk kan som regel være med. Af de over tusind personer, vi har haft med på tur, er der endnu ikke nogen, der er blevet forskrækket.

Husk, at man skal være fyldt otte år, og der er en del trapper, som skal forceres undervejs. Vandrestave og klipklappere er ikke tilladt.

Her kan de fleste være med

Efter Caminito del Rey tager vi shuttle-bussen tilbage til ‘El Kiosko’. Der vil være en halv times pause til lidt frokost eller tapas for egen regning, og bagefter går vi en tur langs dæmningen og hører mere om det gigantiske anlæg, der ligger bag opførelsen af vandreservoiret.

Praktisk information

Husk fornuftig beklædning og fodtøj i henhold til vejr og temperatur – klipklappere og andet fodtøj, der ikke sidder fast på foden, er strengt forbudt! Uden fornuftigt fodtøj kommer man ganske enkelt ikke ind.

Paraply og selfiestang er ikke tilladt. Stok eller vandrestav skal kunne foldes sammen og være i en rygsæk. Rygning forbudt under hele turen.

Medbring vand og eventuelt lidt at spise til turen.

Runens forløb

Det, der tidligere var kendt som "verdens farligste sti", er i dag helt sikker

30. september 2020

09:00

Mødes ved ‘El Kiosko’. Kørevejledning fremsendes ved tilmelding.

09:30

Indgang 

12:00

Retur med bus til parkeringsområde

12:30

Frokostpause

13:00 (ca.)

Rundvisning og spadsertur langs dæmningen

14:00

Arrangementet er slut, men man kan jo fint blive længere efter eget ønske

Pris: 28 euro som inkluderer returbus til parkeringsområde og guide. 

Tilmelding 

Pia Bruun er certificeret guide

Tilmelding og eventuelle spørgsmål på mail: pia.bruun@gmail.com med oplysninger om antal deltagere, telefon og kontakt. Herefter modtager du oplysning om betaling. Du kan også ringe på tel: +34 686 454 717

Bemærk, der er yderst begrænset deltagerantal, og her gælder først til mølle-princippet. Seneste frist for tilmelding og betaling er den 17. september.

Turen bliver kun aflyst i henhold til bestemmelserne vedrørende adgang til Caminito del Rey, hvorefter du får et gavekort til indgang på et senere tidspunkt, der passer dig.  

Hvis du er blandt Amigos, så husk at benytte den email, du er registreret med og skriv, at du er Amigos af hensyn til din førsteret til reservation.

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.