Kongevejr med sol og tørvejr
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 05/01/2017 - 11:27

Vejr og natur | AMIGOS
VEJR: Kongerne ankommer til Spanien i dag, og de medbringer gaver, sol, tørvejr og kulde.
I dag kommer der ikke megen nedbør andet end en smule hist og pist i Middelhavsområdet og Strædet, men det bliver koldt med udbredt frost på halvøen undtagen i sydvest.
Husk at like vores facebookside
En del provinser er i forhøjet beredskab på grund af tåge, men også havet begynder at vise tænder. Det bliver særligt slemt på nogle af De Baleariske Øer, men de fleste varsler gælder dog kun frem til middagstid. Klik her for flere detaljer
I dag vil et højtryk over halvøen og på Balearerne give ret stabilt vejr med masser af sol og generelt uden nedbør.
Men sidst på dagen og i morgen med vil en fugtig vind fra øst trække ind over halvøens Middelhavsområder og Strædet, hvilket vil give uklarheder med chance for regn i kystområderne fredag.
I dag klokken 14
Minimumtemperaturerne falder gradvist, men sikkert, så frosten begynder at bide mere og vil indtage flere områder på halvøen - også i sydvest.
Koldest bliver det dog i Pyrenæerne og i de sydlige dele af De Iberiske Randbjerge.
Få ændringer i dagstemperaturerne, men fortsat ret koldt i områder, hvor tågen er vedvarende i de indre egne.
Generelt svag vind, men perioder med stærk nordenvind i det nordøstlige Catalonien og på De Baleariske Øer, og fra fredag stærk Levante-vind i Strædet.
I morgen klokken 14
Málaga
Letskyet til klar himmel, men det bliver mere skyet sidst på dagen. Temperaturer på 15 til 20 grader om dagen og fem til 12 om natten.
Let vestenvind, som tager til i løbet af natten langs kysten.
De Kanariske Øer
Stigende uklarhed, men først fra i morgen, hvor en atlantisk front nærmer sig, hvilket kan give regn til de vestlige øer.
Men i dag ser det ud til at det bliver fint vejr med en del sol og fortsat 17 til 21 grader - lokalt letskyet af og til. Vind fra syd og sydøst.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.