Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Landets billigste bajer

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 22/02/2018 - 01:00

Mad & Vin

MAD & DRIKKE: Spanien har over 100.000 barer, men hvor er det billigst at nyde en caña?

Ingen tvivl om, at der findes en del hyggelige stedet i Spanien til at nyde en kølig i solen. 

Faktisk er der er i alt 101,397 barer, og det er én for hver 458 indbyggere. Men der er stor forskel på prisen på en ‘caña’ i forhold til geografi.

Tallene stammer fra den spanske sammenslutning af hoteller og restauranter. 

Billigst og dyrest

Den dyreste by at nyde en øl i er Madrid, hvor snittet ligger på 2,93 euro for en lille fadøl, mens Cádiz placerer sig i den anden ende af skalaen med et snit på 1,25 euro. 

Det er resultatet af en undersøgelse fra portalen Cuponation.es, der har tjekket priser på 103 barer i de 51 provinshovedstæder og to selvstyrende byer. Priser fra to barer fra hver garanterer selvfølgelig ikke, at der ikke findes billigere øl nede på "din lokale biks"...

men ud fra udnersøgelsens betingelser lyder gennemsnitsprisen på langsplan for en caña på 1,87 euro. 

Set på regionerne er Madrid også i front dermed ​​de dyreste øl, efterfulgt af Baskerlandet med et snit på 2,29 euro og dernæst Balearerne med 2,25 euro. 

I den anden ende er Extremadura regionen med den billigste øl med en gennemsnitspris på 1,38 euro. Herefter følger Murcia med 1,60 og Castilla-La Mancha med 1,75 euro.

Dyrest ved kysterne

Men som på alt andet har udbud og efterspørgsel naturligvis også indflydelse på ølpriserne. 

Kystprovinserne er nemlig betydeligt dyrere. 

Her lyder gennemsnittet på 1,95 euro sammenlignet med 1,80 euro fra de kystløse provinser. 

I syd koster en øl til 1,94 euro, og helt i nord 1,98 euro. I Levante-provinserne kosten den 1,79 euro, mens en lille fad i de indre egne beløber sig til 1,77 euro. På øerne er prisen 1,97 euro.

Og hvis du er tilhænger af en gratis tapas til din øl, er det desværre kun 58,5 procent af de undersøgte 103 barer, der giver sådan en med gratis.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.