Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tørstige turister

Skrevet af Simon Koefoed Toft, tir, 18/07/2017 - 01:00

Mad & Vin

MAD & DRIKKE: Bryggerierne har kronede dage, men det er ikke spanierne, der køber de fleste øl.

Iskold cerveza er ganske uundværligt, når man får sig en tapa i den spanske sommerhede.

Husk at like vores facebookside

Og det er altså ikke kun os danskere, der har stor respekt for de gyldne dråber - Spanierne drikker også helst øl til maden, om end i noget mere begrænsede mængder.

Årtiets ølsalg

Sammenslutningen af spanske bryggerier, Cerveceros de España, har lavet en undersøgelse, der viser, præcis hvor populær den historiske drik er.

Og tallene viser, at øl har gennemgået en gevaldig popularitetsstigning de senere år.

Ser man på hele landet, steg salget af øl med tre procent i 2016 i forhold til året før.

Det betyder, at både lokale og turister har formøblet flere cervezas i 2016, end i nogle af de foregående ti år. 

Hele 3.860 millioner liter øl blev der solgt.

Tørstige turister

Alle dele af landet er dog ikke lige ølglade. Særligt Andalusien og den sydlige del af Extremadura køber mange øl.

Og spanierne selv køber efter alt at dømme kun en lille andel af dem.

Selvom hele otte ud af 10 spaniere siger, at de foretrækker øl til aftensmaden, bliver 64 ud af hver 100 liter øl solgt på landets hoteller, hvor det selvfølgelig først og fremmest er udlændinge, der drikker dem.

Faktisk viser undersøgelsen, at øl udgør næsten halvdelen af alle de drikkevarer, der bliver solgt rundt omkring på landets hoteller.

Kæmpe vækst 

På De Kanariske Øer, hvor turismen for tiden brager afsted, har bryggerierne endnu mere at være glade for end i resten af landet.

Hele 9,6 procent voksede ølsalget i 2016, og det er mere end nogen anden region.

I alt blev der drukket 160 millioner liter øl på øerne sidste år.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.