Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mand styrter 70 meter ned

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 22/06/2015 - 11:53

Krimi og katastrofe

TRAGEDIE: I går hoppede en mand op på en sten for at tage billeder af den smukke udsigt på Mallorca. Udlændinge så til med forfærdelse, da han styrtede direkte i døden.

Redningstjenesten måtte i går bjærge liget af en mand, der var styrtet adskillige meter ned fra en klippe i Valldemossa.

Guard Civils helikopter måtte sættes ind i bjærgningsarbejdet, da liget lå i et meget vanskeligt fremkommeligt sted. Først omkring klokken 18 lykkedes det at få liget fjernet. Det skriver Diariodemallorca.es

Uheldet skete omkring en kilometer fra kysten oppe ad den lille bjergvej

Tragedien udspillede sig søndag omkring klokken 14 på vejen fra havnen i Valldemossa, da manden angiveligt ville fotografere landskabet. Bjergredningstjenesten og helikopteren fik i fællesskab bjerget offeret timer senere, da der var tale om en kompliceret aktion på grund af det barske terræn.

Myndighederne undersøger fortsat, hvad der helt præcist gik forud for hændelsen, for at slå fast, hvorvidt manden faldt ned i afgrunden ved et uheld eller med vilje.

Der er ikke meget plads at navigere på

Men der er nu ikke meget der tyder på selvmord. Nogle tyske øjenvidner har fortalt, at den dræbte klatrede op på en sten ved siden af vejen med den hensigt at tage fotografier, da han pludselig mistede fodfæstet. Offeret faldt direkte ned i en slugt - et fald på mellem 60 og 80 meter.

Han var død på stedet, lyder det fra myndighederne.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.