Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Manuela, Andrea og alle ungerne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 04/12/2020 - 07:00

Kunst & kultur Amigos

MELLEM AMIGOS: Jeg synes bare ikke, at jeg kan holde Andrea helt for mig selv...

Onsdag eftermiddag stod det på videooptagelse. Og til dem, der ikke skulle vide det, er Andrea mit barnebarn på fem år.

“Normalt” holder Manuela Varonese et flot show som juleafslutnig med sine balletelever.

Det kunne så ikke lade sig gøre under samme form i år, men det blev det bestemt ikke dårligere af. I år blev det til en videooptagelse på Teatro Las Lagunas i Mijas Kommune, så alle forældrene, bedsteforældrene og alle andre bagefter kan se forestillingen. Til optagelsen måtte kun komme én forælder.

Jeg fik dog lokket Manuela med, at jeg ville lave en artikel om begivenheden, og vups var jeg den eneste morfar, der kom med. Det vil jeg gerne dele med mine Amigos.

Nogle af eleverne står klar ved teatret med deres stolte ledsagere

En af scenerne

Andreas hold med hendes andre fem-årige kammerater kom på scenen til prøve-opvisningen.

 

Video

Jeg beklager, at der var dårlige lydforhold under optagelsen...

Lidt større elever

Og den største

Andrea var ret stolt efter optagelserne (+morfar!)

Når den færdige video foreligger, vil jeg linke til den.

Manuela Varonese er født i Italien, men voksede op i Tyskland. I Bremen fik hun sin uddannelse som danser og danselærer. Hun startede sin karriere på Goethe Theater i Bremen og var en del af Corps of Ballet. De var på turné til Polen og forskellige klassiske festivaler i Tyskland.

I 1983 flyttede Manuela til Spanien og fortsatte i forskellige grupper som danser, solist og kaptajn på balletten. Med nogle grupper var hun på turné i hele Europa.

I 1998 åbnede han sit eget danseakademi, Popacademia FAMA, hvor hun træner unge talenter til deres kunstneriske fremtid. Mange af eleverne er i dag en del af den kunstneriske verden som sangere, dansere, danselærere og skuespillere efter at have startet deres vej hos Manuela.

Manuela tilbyder også træning i fitness - også i små private grupper - og som hun fortalte mig under optagelsen, er hendes ældste elev lige fyldt 85 år:

- Jeg tager imod alle aldre og tilrettelægger velvære-programmet individuelt.

Popacademia FAMA ligger i Fuengirola centrum

Besøg hjemmesiden her

Kommentarer

Kære Torben. Det er dejligt at se og høre at du er lige så tosset med dit barnebarn, som jeg er med mine 3 stk.

Knus herfra.
Sikke en flot opvisning. Kan godt forstå at du er mega stolt af Andrea.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.