Min (næsten) døde by

Forskellige oplysninger om, hvornår dekretet med udgangsforbuddet trådte i kraft, sendte mig søndag morgen tidligt hen på min morgen-café-con-leche bar. Den åbner normalt klokken 6:30, så den måtte være det afgørende element. Sådan næsten da. Men den var lukket.

Bar La Mora er noget af et socialt tilholdssted for mange - især for mænd. Om morgenen mødes håndværkere her, får en kaffe og måske en anís, inden de kører på arbejde i en fælles bil.

Barens ejer, André, hører til blandt byens flittigste mænd. Han er der fra før baren åbner og til ved 22-tiden, når den lukker. Og så laver han én af byens bedste café con leche’r - stadigvæk kun til én euro.

Den morgentur vil jeg savne. Samtidig har jeg fået den vane kun at drikke kaffe på en bar og ikke sidde og bælde mig dagen lang på redaktionen.

Jeg må nok hellere skynde mig tilbage, så jeg ikke bliver knaldet for ulovlig udgang, tænkte jeg i den tidlige morgentime. Ganske vist stod jeg ved siden af et apotek, som man gerne må gå til, men jeg ville have svært ved argumentere herfor flere timer, før det åbnede, hvis det overhovedet gjorde det denne søndag. Og lørdag havde de heller ikke fået håndsprit endnu.

Senere besluttede jeg, at jeg hellere måtte teste udgang til bank og lille supermarked for vores læsere.

Havde taget pengene ud af min pung, så jeg kunne bevise at have behov for at bruge hæveautomaten, og jeg sørgede for en kvittering, for efterfølgende at kunne bevise ærindet.

Inden da havde jeg fået tilsendt flere videoer, hvor lokalpolitiet kørte rundt i byens gader og med megafoner advarede om ulovlig udgang. Og man skal altså ikke lege kispus med spansk politi.

Aldrig har jeg set kvarteret med så få mennesker og næsten ingen trafik. Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvor godt det er for klimaet.

Jeg ville tage en lille video af den tomme gade, da...

Video

… en politibil kom kørende og brød stilheden

De stoppede mig ikke. Men det var måske fordi, jeg også havde været inde i det lille kinesiske supermarked og købt noget vand og andre fornødenheder, som også er OK. Men de kiggede da på mig.

Og hvis man gerne vil have mange ture, så kan man jo bare købe lidt af gangen…

Men gåturen var nærmest surrealistisk. Som en by hvor næsten alt liv var dødt. Kun golde bygninger og næsten tomme gader.

Og så i Spanien, hvor livet i høj grad foregår på gaderne og de tusindvis af barer, der binder borgerne socialt sammen.

Faktisk er der én bar for hver 132 indbyggere i Spanien

Jeg tænker også på de mange, der bor under små kår, ofte med store familier og måske bare vinduer til en baggård.

Klokken 20 i går aftes blev jeg overrasket, da der lød klap fra alle balkonerne i min gade. Det viste sig, at det vil man gøre hver aften på samme tidspunkt for at hædre alle medarbejderne i sundhedssektoren.

Alle må klare sig bedst muligt i de kommende 14 dage, hvor jeg håber, der bliver nedgang i nye antal smittede. Men alt for optimistisk med at perioden ikke bliver forlænget, er jeg ikke.

Torben Wilkenschildt