Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mirakellæge skal redde Carlota

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 17/09/2020 - 11:56

Sundhed & sygdom

SUNDHED & SYGDOM: Lille pige får en ny chance, efter myndighederne har besluttet at sætte alle sejl ind og sende hende hen til verdenskendt mirakelmager.

Hun er fire år gammel og lider af septikæmi eller udbredt infektion i blodet og nekrose i arme og ben.

Det er en meget alvorlig sygdom, for hvilken der kræves et kompleks og ikke mindst meget dyrt ingreb, som hendes familie ikke har råd til.

Men i denne uge har lille Carlota og hendes forældre modtaget den gode nyhed, at byrådet i Vélez-Málaga, Málaga, hvor familien bor, nu tilbyder at yde materiel støtte og økonomisk hjælp til at tackle de medicinske omkostninger ved indgrebet. En operation, der kan redder hende fra at miste alle fire lemmer. 

Mirakellægen er klar

Pedro Cavadas har mange gange præsteret 'for første gang nogensinde'-operationer. Læs mere her

Derfor skal Carlota García Lara og hendes forældre til Valencia, hvor den lille piges skæbne bliver lagt i hænderne på den velkendte læge Pedro Cavadas. Det er ham, der er blevet kendt som Mirakellægen, efter han har stået for flere banebrydende operationer, hvor folk har fået nye ansigter, lemmer og hvad der ellers findes. Der er snart sagt ikke det, han ikke kan fikse.

Han forsikrer da også, at Carlota får lov til at beholde i hvert fald tre af de fire beskadigede lemmer - den ene hånd står umibelbart ikke til at redde.

Indlagt i august

Carlotas situation begyndte at blive rigtig slem den 4. august, da hun måtte indlægges på hospitalet på grund af alvorlig blodforgiftning, der forårsagede septisk chok og som følge heraf lammelse af hendes organer. Den stakkels pige blev lagt i kunstigt koma og respirator i seks dage, indtil hendes situation igen stabiliserede sig.

Men det var altså gået rigtigt hårdt ud over arme og ben.

Carlotas forældre gik i gang med at lede efter alle mulige løsninger, så deres datter kan komme til at lege og løbe igen, og de fandt løsningen i en privatklinik i Valencia, hvor Dr. Cavadas arbejder. 

Da forældrene, Marina og Jairo, ikke selv havde mulighed for at betale for den kostelige behandling, startede de en indsamling på det sociale medier.

Det er meget presserende, fordi for hver dag, der går, risikerer vi, at situationen bliver forværret, hvilket ville gøre det umuligt at redde lemmerne og igen sætte hendes liv i fare", erklærede de i et brev på facebook den 13. september.

Overvældende opbakning

Men de havde ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig den enorme indvirkning, som Carlotas historie ville haft. På bare fire dage modtog de en strøm af donationer.

Og oven i det har nu altså rådhuset i deres hjemkommune i går tilbudt også at bidrage med de nødvendige midler, så lille Carlota kan få den nødvendige hjælp nu.

Kommunen kan ikke dække det fulde beløb, så familien samler fortsat ind.

Du kan hjælpe ved at overføre til kontoen ES13 0237 0612 7191 7231 0881 eller via Bizum: 675157215. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.