Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ændringer på motorvejen

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 01/09/2020 - 10:56

Fly & trafik

TRAFIK: Knudepunkt på Solkysten bliver igen lidt... ja - knudret fra i dag. Det handler om AP-7 ved Benalmádena Øst.

I dag 1. september påbegyndes den sidste fase af trafikomlægningen på AP-7 mellem PP.KK. 221 + 515 til 222 + 390 for at udføre de nye fra- og tilkørsler ved Benalmádena.

Det skriver Tranportministeriet i en pressemeddelelse.

Det er et sted, hvor der hver dag er opstået farlige køer, så det er en længe ventet løsning.

I denne sidste fase foretages trafikomlægningen gennem midterbanen, der er specielt forberedt til dette formål, og den indre kørebane på sydvejen, hvor antallet af baner reduceres fra tre til to i retning mod Algeciras.

Den sydlige omvej mod Málaga sker der ikke noget med.

Vejarbejdet på den gratis motorvejsstrækning ændrer helt udseende for at forbedre drift og løse eksisterende kapacitetsproblemer. Konkret drejer det sig om tilpasning af fra- og tilkørsler, tilføjelse af yderligere fletningsbaner på AP-7 og tilpasningen af ​​forbindelsesvejen mellem den nye ringvej og ‘Ámbar’-afkørslen til bymidten i Benalmádena.

Der oplyses ikke noget om, hvor længe ændringerne er i funktion, eller hvornår arbejdet er færdigt.

Projektet har været længe undervejs. Læs mere her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.