Optakt til Melodi Grand Prix
Skrevet af Redaktionen, fre, 26/01/2018 - 01:00

Kunst & kultur
UNDERHOLDNING: TV-programmet ‘Operación Triunfo’ har afsløret de sange og sangere, som skal konkurrere om at repræsentere Spanien til næste Eurovision.
Mandag vil vi kunne se en helt særlig galla-udgave af TV-programmet Operacíon Triunfo.
Konceptet er langt hen ad vejen det samme som X-factor, men i den kommende udsendelse skal deltagerne opføre otte sange.
Den bedste bliver Spaniens håb til årets Melodi Grand Prix.
Det skriver Malagahoy.es.
Særlig mandagsgalla
Programmet bliver sendt på RTVE på mandag klokken 22:35.
Her vil publikumsfavoritten, Amaia Romero fra Pamplona, opføre en hjerteskærende folkevise.
Deltageren Alfred García vil forsøge at klare ærterne med popsangen ‘Que nos sigan las Luces’.
Kun få er tilbage
Aitana Ocaña er også blandt favoritterne. Hun vil ligesom Amaia opføre en folkevise.
Miriam Rodríguez vil synge ‘Lejos de tu piel’, en sang som er skabt af Steve Robson og Ina Wroldsen, der er kendt for at have lavet hits med gruppen One Direction.
Ana Guerra har følt sig en anelse presset siden hun var tæt på at blive sendt hjem i mandags, og hun forsøger sig med en mere vovet latin-sang til konkurrencen.
Grupper
Deltagerne får også chancen for at opføre musik i grupper. Alfred og Amaia kalder sig Almia, når de går sammen om at fremføre sangen ‘Tu Canción’.
Agoney Hernández havde hårde kår i mandags, hvor han måtte se sig slået af Ana Guerra.
Men han og Miriam har erfaring med at arbejde sammen. De skal synge popsangen ‘Magia’.
Aitana Ocaña og Ana Guerra vil opføre sangen ‘Chico malo’ sammen.
Melodi Grand Prix 2018 bliver skudt i gang den 12. maj i Lissabon.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.