Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Otte års diskret lykke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 15/09/2017 - 01:00

Kendte & kongelige

KENDTE: Den amerikanske skuespiller med det danske navn og hans spanske kæreste lever ude af rampelyset i Madrid.

Ariadna Gil fra Barcelona blev Viggo Mortensens store kærlighed.

Skuespilleren Viggo Mortensen, der også er maler, musiker og fotograf, fik efter en række ikke særligt mindeværdige film sit store gennembrud som Aragorn i Ringenes Herre. 

Husk at like vores facebookside

Den rolle takkede han egentlig nej til, indtil hans søn, der var Tolkien fan, overtalte ham til at tage den.

Viggo Mortensen blev Aragorn

Som navnet antyder, er Viggo Mortensen halvt dansker, og mange er stolte over ham.

Elsker Ariadna

Også spanierne har en særlig interesse for ham, men det skyldes hans kærlighed til Ariadna Gil fra Barcelona. De to har dannet par i filmen Alatriste og mødtes siden under indspilningen af Appaloosa. 

Ariadna og Viggo ved præsentationen af Appaloosa

Det var efter sigende Viggo selv, der havde insisteret på, at hun skulle have en rolle i den film. 

De blev venner, og mere end det, da den spanske skuespillerinde blev separeret fra sin daværende mand.

Tilbagetrukket liv

De har været sammen siden 2009 og bor i Madrid. Der har ikke været meget blæst omkring deres efter sigende meget lykkelige forhold - de holder sig ude af rampelyset.

Det spanske ugeblad Hola, der er lidt som det danske Billedbladet, fangede dem under en rejse til New York, hvor Viggo er født.

I The Big Apple - kælenavnet for New York - opførte de sig som to ganske almindelig turister. De gik tur i gaderne sammen med skuespillerindens søn Leo fra første ægteskab, holdt hinanden i hånden og shoppede. 

Mortensen var iført en bluse i sit yndlings fodboldholds farver - han holder med det argentinske hold Atlético de San Lorenzo de Almagro - og bladet fortæller, at han er meget kærlig overfor både Ariadna og Leo.

Ikke en ungdomsforelskelse

Familien slappede af sammen, inden han skal i gang med optagelsen af Unabomb i januar 2018. Det er jo en del af jobbet, at skuespillere må skilles fra hinanden i perioder - Ariadna kunne for eksempel ikke være med til Oscar uddelingen, hvor Viggo var nomineret for Captain Fantastic, på grund af arbejdet med Jane Ayre.

Viggo og Ariadna er henholdsvis 58 og 48. Hola betegner dem som “et idyllisk og tiltrækkende filmpar”. Mortensen har en søn på 29 med sin tidligere kone Exene Cervenka, der er forsanger i et punkorkester, og Ariadna er separeret fra forfatteren og instruktøren David Trueba. De har to børn sammen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.